Krimi14. oktober 2021

Espen Andersen Bråthens kammerat advarede politiet allerede i 2017

- Jeg håber virkelig, at I følger lidt med, før liv går tabt, lød beskeden til politiet for flere år siden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211014-151826-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Onsdag aften dræbte 37-årige Espen Andersen Bråthen fem personer – fire kvinder og en mand – i sin hjemby Kongsberg i Norge. Yderligere to personer blev kvæstet i angrebet, hvor Bråthen var bevæbnet med bue og pil.

I en video som Espen Andersen Bråthen, der er dansk statsborger, offentliggjorde i 2017, fortæller han, hvordan han betragter sig selv som muslim, og at beskeden skulle betragtes som en ”advarsel”.

I dag er videoen fjernet igen, men flere medier bringer et billede af gerningsmanden, som torsdag også har erkendt drabene.

Psykiske problemer

Men Bråthen var ikke den eneste, der kom med en advarsel det år. Også hans kammerat, som det norske medie Nettavisen har talt med, kontaktede politiet for fire år siden. Her gik bekymringerne blandt andet på, at han i en vis udstrækning skulle være blevet radikaliseret.

- Vi har været dybt bekymrede for ham i mange år. Han er ikke noget monster. Dette er egentlig en følsom og sårbar person, som har kæmpet en del med psyken, og som aldrig har fået nok hjælp. Han er blevet totalt forvirret, og har skubbet alle fra sig, fortæller vennen til Nettavisen.

https://imgix.seoghoer.dk/46a04222-20be-47aa-b7a8-0d46eabeacd7.jpg
 Foto YouTube

Bag det blodige angreb stod 37-årige Espen Andersen Bråthen, der har en dansk mor og en norsk far. Han har flere domme bag sig, blandt andet for groft tyveri og narkotikabesiddelse. Her optræder han i en video fra 2017, som siden er fjernet igen. (Foto: YouTube)

Meget skræmmende

Kammeraten skrev en besked til myndighederne, da han i 2017 havde set de foruroligende videoer – en på norsk og en på engelsk – som Espen Andersen Bråthen havde lagt op.

- Han er så vidt jeg ved paranoid skizofren, og han kan være meget farlig. Han har tidligere været tvangsindlagt i Lier (kommune nord for Kongsberg red.), og jeg synes, at indholdet i disse videoer er meget skræmmende, lød beskeden til politiet.

Espen Andersen Bråthen begik drabene onsdag aften på flere forskellige steder i centrum af Kongsberg. Politiet blev bekendt med, at en mand skød med bue og pile om aftenen klokken 18.13. Klokken 18.47 blev manden pågrebet.

De fem personer, som han nåede at slå ihjel, var alle tilfældige ofre.

Sponsoreret indhold