Krimi14. oktober 2021

Brugte bue til at dræbe fem: Herhjemme kan alle købe den

Den danske våbenlov tillader helt almindelige danskere at købe våben, der er lige så effektive og præcise som en jagtriffel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211013-211107-l-1920x1279we.jpg
 Håkon Mosvold Larsen/NTB/Ritzau Scanpix

Den kan nedlægge en bjørn og er ifølge Danmarks Jægerforbund "mindst lige så effektiv som en jagtriffel og lige så præcis."

Men modsat en riffel kan alle voksne herhjemme købe en bue, som den der i aftes blev brugt til at dræbe fire kvinder og en mand i den norske by Kongsberg.

Det kræver heller ingen tilladelse - eller føres kontrol med - at købe selv meget avancerede pile, der har syleskarpe barberblade for enden.

Lovlige at bruge

Og salget af de livsfarlige våben sker herhjemme med Justitsministeriets velsignelse.

Således lyder det i en meddelelse til Dansk Bueskytteforbund, hvor ministeriet skriver:

"Bue og pil er ikke omfattet af våbenlovens kontrolordning, og der stilles derfor ikke krav om en våbentilladelse for at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende bue og pil."

Dræbte bueskytte

- I Danmark har der de seneste år været flere sager, hvor bue og pil er brugt som våben mod andre mennesker.

- I 2009 skød og dræbte politiet en psykisk syg, efter han havde såret en betjent ved at skyde en pil mod ham.

- Så sendt som i juli i år blev en 25-årig mand ligeledes skudt af politiet, men overlevede, efter han havde skudt pile efter flere betjente.

Det er med andre ord fuldt legitimt at anskaffe sig en bue og pil. Det gælder også voldsomme harpuner, som dykkere bruger til at jage under vandet.

Bruges de mod et menneske på jorden, kan de som de avancerede jagtbuer dræbe.

Derimod kræver det våbentilladelse at købe en armbrøst.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20000302-160750-1-1920x1300we.jpg
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Her ses nu afdøde Peter Zobel, der var en dedikeret jæger, som også brugte en kraftig bue til at jage med. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Luftgevær kræver tilladelse

Politikerne har ellers været meget restriktive de seneste år, hvor der er gennemført adskillige stramninger af våbenloven.

Blandt andet er reglerne for luftgeværer blevet ændret, så man i dag skal have et et jagttegn eller en våbentilladelse for at eje et luftgevær med en større kaliber end 4,5 millimeter.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210823-112617-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Britt Bager har bedt justitsministeren om at redegøre for, hvordan reglerne i dag er skruet sammen. Der er nemlig brug for at få vurderet, om de er tidssvarende. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

På Christiansborg har sagen fra Norge og de danske regler da også ført til reflektion i dag. Blandt andet hos retsordføreren for De Konservative, Britt Bager:

- Jeg har i dag bedt justitsministeren om en redegørelse for, hvordan reglerne for disse våben er herhjemme, siger hun til SE og HØR.

- Vi har efter tragedien i Norge brug for en drøftelse af, om reglerne på området er tidssvarende.

Hun understreger dog, at hun ikke har taget stilling til, om der er brug for at ændre reglerne for våbentilladelse til bue eller harpun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/claus-lind-christensen_sax_0.jpg
 Foto: Danmarks Jægerforbund.

Claus Lind Christensen er parat til at tage en dialog med myndighederne efter de fem buedrab i Norge. Foto: Danmarks Jægerforbund

Jægere: Meget trist sag

Hos Danmarks Jægerforbund ser formand Claus Lind Christensen med stor alvor på onsdagens buedrab i Norge.

- Det er en meget trist sag, der naturligvis sætter gang i overvejelser blandt jægere, siger han til SE og HØR.

Han påpeger samtidig, at der lige nu mangler en række informationer i sagen, før man kan vurdere, om der er brug for at kigge nærmere på de eksisterende regler.

- Vi ved for eksempel ikke, hvilken bue eller pile der er brugt. Men uanset svarene er vi klar til at tage en dialog med blandt andet Justitsministeriet om behovet for at kigge nærmere på området.

- Allerede nu kunne man nemlig godt ændre reglerne, så det kun er personer med jagttegn, der må købe pilespidser der er beregnet til jagt, da det reelt set er disse, der er med til at gøre en bue dræbende, og de tjener kun et formål, hvis de anvendes til jagt eller regulering.

Sponsoreret indhold