Krimi2. november 2023

Erin Patterson blev anholdt torsdag morgen: Nu er hun sigtet for tre mord

Svampemysteriet i Australien ser ud til at komme tættere på en afslutning, eftersom Erin Patterson ikke længere blot er anholdt, men også sigtet i sagen
Erin Patterson er nu både anholdt og sigtet i svampemysteriet fra Australien.
Erin Patterson er nu både anholdt og sigtet i svampemysteriet fra Australien.
 Foto: Privat

Erins ekssvigerforældre Don og Gail Patterson og den lokale præst Ian Wilkinson og hans hustru, Heather, fik serveret en Beef Wellington.

I løbet af en uge var tre af gæsterne døde, imens kun præsten overlevede.

Torsdag eftermiddag er der yderligere udvikling i sagen.

For nu melder Daily Mail ud, at Erin Patterson ikke bare er anholdt, men også sigtet for de tre mord.

Erin Patterson blev forhørt i fem timer på Wonthaggi Politistation, inden politiet altså valgte at sigte hende for de tre mord.

- Jeg kan ikke komme i tanke om andre efterforskninger, som har skabt denne form for medieopmærksomhed. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi husker, at tre personer har mistet livet.

- Det er tre personer som alle var elsket i deres samfund, og som er savnet meget af deres kære, siger politiinspektør Dean Thomas.

Det stopper dog ikke her for Erin Patterson.

Den australske kvinde er nemlig også sigtet for yderligere to forsøg på mord den 29. juli.

Altså på den dag, hvor Don og Gail Patterson og Heather Wilkinson blev forgiftet og senere døde.

Sponsoreret indhold