Krimi17. august 2023 (opd. 2. november 2023)

Svampemysteriet: Døende ord fra gæst satte alarmklokkerne i gang

De sidste ord fra en af frokostgæsterne var så foruroligende, at ambulanceredderen alarmerede politiet
48-årige Erin Patterson mistænkes for at have forgiftet sine frokostgæster.
48-årige Erin Patterson mistænkes for at have forgiftet sine frokostgæster.
 Foto: Twitter

Selv påstår kvinden, at svampene blev købt i et supermarked, mens en ven af familien fortæller, at Erin Patterson var kendt for at samle vilde svampe.

Chokerende nyt

Nu er der, ifølge Metro, dukket flere chokerende detaljer frem.

Ifølge mediet fik de sidste ord fra en af de tre frokostgæster, som døde, alarmklokken til at ringe hos en ambulanceredder, der reagerede på nødopkaldet.

En kilde tæt på sagen fortæller, at den afdødes sidste ord var så foruroligende, at ambulanceredderen følte sig nødsaget til at give ordene videre til politiet.

De præcise ord er endnu ikke blevet offentliggjort.

Erin Pattersons tidligere svigerforældre Don og Gail Patterson døde efter at have spist frokosten, ligesom Gails søster, Heather Wilkinson, dage senere på hospitalet.

Søsterens mand kæmper for sit liv på hospitalet, hvor han afventer en levertransplantation.

Politiet efterforsker fortsat sagen, hvor Erin Patterson er mistænkt for at have forgiftet sine gæster.

Hun er endnu ikke sigtet i sagen.

Sponsoreret indhold