Drama til søs: Slagsmål på Molslinjen

LÆS OGSÅ: Ansatte modtager psykologhjælp efter Dennis Knudsens færgedrama
Bølgerne gik højt onsdag på Molslinjens færge fra Aarhus til Sjællands odde ved eftermiddagstid. Her måtte færgen nemlig for anden gang på en uge have hjælp fra ordensmagten, da gæsterne ikke kunne opføre sig ordentlig.
Dog var der denne gang tale om en sag på selve færgen, og ikke ved havnen.
Her måtte personalet ringe til Midt- og Vestsjællands Politi og bede dem om assistance, da der var opstået tumult på færgen, der var på vej til Sjælland.
En større gruppe af personer, der tilsyneladende kendte hinanden, havde nemlig været oppe at slås.
Det fremgår af politiets døgnrapport fra den 3. august.
Ved færgens ankomst fik politiet kontakt til de to grupper af mennesker, som personalet havde fået adskilt i rum sø.
- Interne uoverensstemmelser mellem personer i de to grupper havde medført, at nogen var blevet udsat for vold, så politiet fik dem vejledt om at tage på skadestuen på Sjælland for at blive undersøgt og dokumenteret eventuelle skader, står der i rapporten.
Politiet valgte herefter at blive på færgen og sørge for bevogtning af de mistænkte personer fra Aarhus-området under sejladsen retur til Aarhus.
Sagsbehandlingen er nu overgået til Østjyllands Politi.
Det fremgår ikke, om episoden førte til anholdelser.