Krimi7. november 2021

De mistede livet under Astroworld-koncert

Blandt de 50.000 tilskuere var en ung mand på 27, der forsøgte at redde sin svigerinde. Han – og syv andre – omkom under den kaotiske Travis Scott-koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_-_2021-11-07t130901.434.png
 Foto: Facebook

Søndag er der navne på syv af de otte ofre, der døde under den tragiske ulykke på Astroworld-festivalen fredag aften i Houston, Texas.

De er mellem 14 og 27 år.

Det er familierne, der hver især har skrevet opslag, hvor de udtrykker deres store sorg over tabene. Det skriver The Sun. Udover at sidde tilbage med et knust hjerte over de frygtelige begivenheder, har flere af dem også en stor frustration over arrangementet. Samt spørgsmålet: Hvordan kunne det går så galt?

Dårligt håndteret

Blandt ofrene er 27-årige Danish Baig, der angiveligt forsøgte at hjælpe sin svigerinde, mens panikken bredte sig blandt publikum.

Hans bror kalder i et opslag på facebook festivalkoncerten for ”dårligt tacklet og styret af fuldstændigt forfærdelige mennesker.”

- Jeg er tom for ord, og er for evigt traumatiseret efter det her. Jeg var der, men var ikke i stand til at redde min bror. Folk slog, skubbede og pressede, og ingen bekymrede sig for hinanden, skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/danish.jpg
 Foto: Facebook

Danish blev kun 27 år og var den ældste af ofrene (Foto: Facebook)

Også universitetsstuderende Franco Patino, 21, mistede livet fredag aften.

Fik billetten af kammeratens mor

Det yngste offer i Astroworld-tragedien var den den kun 14-årige high school-elev John Hilgert. Af sin vens mor, Tracy Faulkner, bliver han beskrevet som den ”sødeste og klogeste unge mand”.

Det var Tracy, der købte og forærede Hilgert billetten til festivalen, der har den optrædende Travis Scott som medarrangør.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/252394886_1751989498524266_3029259156913722023_n.jpg
 Foto: Facebook

Brianna var danser og kun 19 år gammel, da hun blev trampet ihjel under Travis Scott-koncerten (Foto: Facebook)

Brianna Rodriguez, en ung kvinde på 19 fra Houston, omkom i den tumultariske menneskemængde.

- Det er med den dybeste sorg, vi nu skal begrave vores elskede Brianna Rodriguez. At danse var hendes store passion, og nu danser hun i himmerige, skriver familien på facebook.

Borgmesteren i Houston, Sylvester Turner oplyser, at aldrene for syv af ofrene er: 14, 16, 21, 21, 23, 23 og 27.

Alderen og den øvrige identitet for det ottende offer er endnu ukendt, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/254734381_439281197553772_6892428026987042257_n.jpg
 Foto: Facebook

Franco var 21 år og gik på college (Foto: Facebook)

koncerten fortsatte

Den voldsomme og tragiske koncertulykke er stadig ved at blive efterforsket af politiet i Texas, men allerede lørdag aften var der forlydender om, at en person i menneskemængden havde forsøgt at stikke folk med en kanyle, hvilket satte gang i panikken blandt tilskuerne.

En ambulance kan ses på billederne og videoerne fra koncerten med Travis Scott, der kun ganske få gange gjorde ophold, mens folk kæmpede for deres liv på pladsen.

- Jeg er totalt sønderknust over, hvad der skete i aftes. Jeg beder for alle de familier og alle, der er ramt af, hvad der skete til Astroworld Festival, lød det fra den amerikanske rapper, der danner par med Kardashianstjernen Kylie Jenner, der også var til stede på Astroworld.

Sponsoreret indhold