Krimi7. maj 2019

"Buffy"-stjerne sigtet: Angreb sin kæreste på hotelværelse

Den amerikanske skuespiller Nicholas Brendon, der bedst er kendt for sin rolle som Xander Harris i vampyrserien ”Buffy”, er blevet sigtet. Tilbage i oktober 2017 blev han anholdt, efter han havde angrebet sin kæreste på et hotelværelse
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-05-07_kl._14.26.10.png
 (Foto: MEGA)

Han havde stor succes i rollen som Xander Harris i ”Buffy – Vampyrernes skræk” i 1990’erne, og han tjente styrtende med penge.

Siden har ”Buffy”-stjernen Nicholas Brendon dog levet et noget turbulent liv. Han har flere gange været anholdt af politiet – senest i oktober 2017, hvor han angreb sin kæreste på et hotelværelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-05-07_kl._14.26.20.png
 (Foto: MEGA)

Nicholas Brendon, da han spillede rollen i "Buffy - Vampyrernes Skræk". Foto: MEGA

Nu er den 48-årige Nicholas Brendon blevet sigtet for hustruvold i sagen, og bliver han dømt, risikerer den tidligere TV-stjerne op til fire års fængsel.

Det skriver TMZ, der har fået aktindsigt i anklageskriftet mod stjernen.

Sagen omhandler en episode, der fandt sted 11. oktober 2017, hvor han ifølge sigtelsen angreb sin daværende kæreste, mens parret opholdt sig på et hotelværelse på Saguaro Hotel i Palm Springs.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-05-07_kl._14.26.55.png
 (Foto: MEGA)

Nicholas Brendon fotograferet i 2008. Foto: MEGA

Han hev hende blandt andet i håret og hårdt i hendes ene arm.

- Han var sammen med sin kæreste, og de kom op at skændes, har politiinspektør William Hutchinson tidligere til det amerikanske medie KESQ-TV:

- Under skænderiet på en bar trak han hende i armen og hev hende voldsomt i håret.

Herefter fortsatte skænderiet på hotelværelset, inden at politiet kom og anholdt Nicholas Brendon.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-05-07_kl._14.26.10.png
 (Foto: MEGA)

Skuespillerne i serien, der kørte tilbage i 1990'erne. Foto: MEGA

Nicholas Brendon blev dagen efter løsladt mod en kaution på omkring 300.000 danske kroner.

Kærestens navn er ikke blevet oplyst. Det er dog kommet frem, at hans daværende kæreste har et såkaldt 'beskyttelses-tilhold' mod Nicholas Brendon, hvilket betyder, at skuespilleren gerne må opholde sig tæt på hende, men ikke må chikanere eller true hende.

Det er bestemt ikke første gang, at Nicholas Brendon er blevet anholdt. I 2015 blev han anholdt hele fire gange, og i juni samme måned blev han indlagt til afvænning for stofmisbrug og alkoholmisbrug. Samtidigt kom det frem, at skuespilleren havde en depression.

Sponsoreret indhold