Krimi10. september 2021

Bizar ulykke - McDonald´s-kunde død i drive-in

En mand blev knust til døde af sin egen bil, da han skulle samle sit kort op fra jorden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210611-210052-5-1920x1440we.jpg
 Ritzau Scanpix

Han havde netop betalt for sin mad, da han tabte sit kreditkort i en McDonald´s drive-in.

Da han så åbnede bildøren for at stige ud af bilen og hente kortet, begyndte bilen at trille.

Herefter blev han klemt mellem sin bildør og restaurantbygningen.

Det lykkedes ham ikke at komme fri af bilen, og han blev klemt til døde. Det bekræfter politiet i Vancouver.

”Hjerteskærende scenarie”

Overvågningskamera fra ulykkesstedet kunne berette om, at den canadiske mand, hvis navn ikke er offentliggjort, betalte for sin mad kl. 17:30, hvorefter kreditkortet faldt ud af hånden, og ulykke skete umiddelbart derefter.

Politiet i Vancouver fortæller, at disse ulykker normalt har flere biler involveret. Men i dette tilfælde er det kun dødes bil, der var med i ulykken.

- Dette er et fuldstændig hjerteskærende scenarie. Vores dybeste kondolencer går til afdødes familie og venner, siger Tania Visintin fra Vancouvers politiafdeling.

Ydermere fokuserer Visintin på McDonald´s-medarbejderne, der overværede denne frygtelige ulykke.

Udover de medarbejdere, de kender til, efterspørger politiet flere personer, der kan have vidnet ulykken eller filmet den med eventuelt sit bilkamera.

Sponsoreret indhold