Krimi1. juli 2021

Medarbejder glemte dippen: Så ville mand sprænge McDonald's i luften

En forglemmelse hos personalet på en McDonald's trykkede tydeligvis på den helt forkerte knap hos en amerikaner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert-john-golwitzer.jpg
 Foto: Polk County Sheriff's Office

En 42-årig amerikaner er blevet anholdt i weekenden, efter han truede med at sprænge en McDonald's i Iowa i luften.

Det var en fejl hos en medarbejder på restauranten, der gjorde, at han blev så oprevet, at han tyede til bombetruslen.

Han havde lavet en bestilling på nogle McNuggets med dyppelse, men han blev tilsyneladende mere end almindeligt rasende, da han opdagede, at dippen var blevet glemt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega693614_006.jpg
 Foto: MEGA

En McDonald's-restaurant blev truet, efter at en medarbejder glemte at give dyppelse med i leveringen. (Arkivfoto: MEGA)

Det skriver flere amerikanske lokalmedier som Local12 og WHO 13.

42-årige Robert Golwitzer ringede straks til sin lokale gyldne måge i byen Ankeny, efter han opdagede, at det vigtige tilbehør manglede.

I røret truede han både med at sprænge junkfood-kædens restaurant i luften og slå en medarbejder.

Ringede ham op

Robert Golwitzer havde muligvis ikke gennemtænkt situationen, for han ringede ikke fra skjult nummer.

Så da politiet blev tilkaldt, kunne de blot ringe den 42-årige mand op på det nummer, han havde ringet til McDonald's på. De fik fat i manden, der indrømmede, at han stod bag truslerne.

Da han blev taget med til afhøring, indrømmede han igen.

Der var heldigvis aldrig tale om nogen egentlig bombe.

Han blev blandt andet sigtet for bombetruslen, men det fik ikke de store konsekvenser for manden, for dagen efter blev han løsladt mod kaution.

Sponsoreret indhold