Nyheder31. august 2021

Bizart syn i McDrive: Er det en ko på bagsædet?

Kunder i en McDrive i Wisconsin fik sig noget af et syn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-08-31_kl._06.45.39.png
 Foto: Facebook/Jessica R. Nelson

Normalt er de eneste køer i nærheden af McDonald's dem, der ligger i cheeseburgeren, men sådan forholdt det sig ikke torsdag i sidste uge i Marshfield i den amerikanske delstat Wisconsin.

Her måtte amerikanske Jessica R. Nelson nok spærre øjnene op - og ikke mindst finde telefonen frem - da hun så en noget uventet passagerer på bagsædet af en bil ved en drivethrough i McDonald's.

For det var ikke et barn eller hund, men en ko, der stirrede ud på hende fra bagsædet.

- Først troede jeg, den var fake. Hvem propper en ko i en Buick?, fortæller hun til AP og tilføjer:

- Så bevægede hele dens hoved sig.

Koen i køen blev naturligvis foreviget med hendes telefon, og klippet af koen på bagsædet er blevet set over 270.000 gange og har høstet over 2.000 kommentarer.

- Fortæl mig, du bor i Wisconsin uden at sige, du bor i Wisconsin skriver hun til den opsigtsvækkende video.

Du kan se videoen herunder:

Sponsoreret indhold