Krimi7. oktober 2021

Bendtner dømt: Mister Porschen

Nicklas Bendtner har fået en bøde på 40.000 kroner og mister sin luksusbil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_11.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den pensionerede fodboldspiller Nicklas Bendtner må vinke farvel til sin Porsche Taycan.

Københavns Byret har netop afgjort, at Nicklas Bendter er kendt skyldig i at have kørt uden kørekort.

- Tiltalte Nicklas Bendtner straffes med en bøde på 40.000 kroner, bliver der læst op af dommen til SE og HØR.

Luksusbilen har en værdi af omkring to millioner kroner.

Den nuværende realitystjerne er ikke mødt op i retten i dag, da sagen bliver afsluttet elektroninsk. For lidt over en uge siden sad den tidligere angriber på anklagebænken.

Her kunne den 33-årige angriber blandt andet høre, at anklageren læste syv tiltalepunkter op fra anklageskrifter.

Fem af de syv forhold i anklageskriftet, som SE og HØR har aktindsigt i, drejer sig om kørsel uden kørekort, mens de to andre handler om hastighedsovertrædelser.

Bendtner er blandt andet tiltlat for at have suset afsted på Helsingørmotorvejen i den føromtalte Porsche, der angiveligt har 625 hestekræfter under motorhjelmen.

Her blev han ifølge anklageskriftet målt til 157 kilometer i timen, hvor fartgrænsen ellers ligger på 110.

Den hurtige sag af en bil blev 11. februar beslaglagt, og anklagemyndigheden ønsker nu, at retten skal konfiskere bilen.

En anden lovovertrædelse fandt sted 9. juni 2020. Her kørte han angiveligt uden kørekort på Nørre Alle i Københavvn. Ligesom han her også skulle have overtrådt fartgrænsen ved at køre 58 kilometer i timen i en byzone.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om Nicklas Bendtner er kendt skyldig i alle færdselsforseelser.

Til det første retsmøde forklarede den tidligere landsholdsstjerne:

- Jeg har været af den overbevisning, at jeg har kørt med et gyldig kørekort.

Bendtner fortalte, at han tog sit kørekort i England, da han var 17 år gammel.

Anklageren tog en gammel sag fra 2013 frem, hvor fodboldspilleren blev dømt for spirituskørsel og idømt en frakendelse af kørekortet i tre år.

I den forbindelse blev han idømt Danmarkshistoriens største bøde, da han fik en bøde på 842.000 kroner for spirituskørselen i København

- Jeg var ikke klar over, at de kunne tage min bil, fortalte Bendter i retten.

Hvis Bendtner, der er god for mange millioner af kroner ikke betaler bøden på 40.000 kroner, skal han 20 dage i fængsel.

Samtidig skal han betale sagens omkostninger.

Det er ikke første gang, at Bendtner er i retten. I 2018 blev han dømt 50 dages ubetinget fængsel for vold mod en taxachauffør. De blev afsonet i hans luksuslejlighed. Tidligere fik han Danmarkshistoriens største bøde, da han i 2013 fik en bøde på 842.000 kroner for spirituskørsel i København.

Sponsoreret indhold