Krimi2. juli 2020

Anne-Elisabeth Hagen-Sagen: Mystisk mand har meldt sig

Norsk politi efterlyste onsdag en mand fra en overvågningsvideo, nu har en mand meldtt sig selv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Onsdag udsendte norsk politi en efterlysning af et vidne, der måske kunne have set noget den dag milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen forsvandt.

På en overvågningsvideo kan man se en hætteklædtmand bevæge sig rundt i den norske regn og slud tæt ved Hagen familiens hjem.

Nu har en mand meldt sig selv til den norske ordensmagt.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/anne-elisabeth_hagen.jpg
 Privatfoto

Anne-Elisabeth Hagen blev 68 år. Foto: Privatfoto

Det skriver TV 2 Norge.

- Nogle af de tips, som vi har fået, har givet os nogle konkrete navne til, hvem manden kan være. En person har meldt sig selv, nu kigger vi på, om det kan være ham. Politiet undersøger tips nærmere, siger politiadvokat Haris Hrenovica til TV 2.

Politiet oplyser, at manden er vidne i sagen og ikke har nogen indblanding i Anne-Elisabeth Hagens død og forsvinden.

Politiet har indsamlet over 6000 timers videoovervågning i sagen. Det er først nu, at det er lykkedes efterforskerne at samle de mange videoovervågningsstykker sammen med andre informationer for at kortlægge mandens færden.

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt den 31. oktober 2018. Hun var hjemme i parrets hjem, hvor politiet mener, at hun forsvandt i tidsrummet mellem 09.15 og 13.30.

Det var hendes mand, milliardæren Tom Hagen, der kom hjem og fandt ud af, at hun var forsvundet.

Tom Hagen blev anholdt under en stor politiaktion 28. april i år, hvor han blev sigtet for drabet og medvirken til drabet. Han er nu løsladt og nægter sig skyldig i alle anklager.

Sponsoreret indhold