Krimi29. juni 2020

Anne-Elisabeth Hagen: Hendes sidste telefonsamtale afsløret

Det sidste livstegn fra norske Anne-Elisabeth Hagen var en telefonsamtale, som hun foretog samme dag hun forsvandt. Nu er det kommet frem, at det var hendes egen søn, hun ringede til. De talte om blandt andet løn, børnebørn og Halloween
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/anne-elisabeth_hagen.jpg
 Privatfoto

Det var som om, Anne-Elisabeth Hagen bare forsvandt ud i det rene ingenting.

Klokken 09:14 havde den vellidte kvinde fra Oslo en helt normal - og måske også banal og kedelig telefonsamtale - med et familiemedlem.

Men da opkaldet sluttede, forsvandt også det sidste spor af hende.

Først nu – over halvandet år efter hendes forsvinden – er detaljerne fra hendes sidste opkald blevet afsløret.

Det er nu kommet frem, at det var hendes egen søn, som hun talte i telefon med den 31. oktober 2018 - kort før hun forsvandt.

Det skriver det norske medie VG.

Det var Anne-Elisabeth Hagen selv, der ringede til sin søn den skæbnesvangre morgen.

Mor og søn talte sammen i præcis 92 sekunder, og undervejs nåede de både at tale om løn, om børnebørnene og om Halloween.

I dårligt humør

Sønnen fortalte i første omgang politiet, at han ikke var særlig snaksaglig, da hans mor ringede.

Han havde sovet dårligt om natten og var derfor ikke i humør til at tale i telefon.

Overfor efterforskerne har han fortalt, at han fortrød, at han virkede sur og kort for hovedet undervejs i samtalen, da det efterfølgende gik op for ham, at det var sidste gang, at han talte med sin mor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/tom_hagens_hus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Parrets bolig på Sloraveien 4, hvorfra Anne-Elisabeth Hagen forsvandt. Foto: Ritzau Scanpix

Sønnen var på det tidspunkt ansat i faderens virksomhed, Futurum næringspark i Lørenskog.

Det var i den forbindelse, at mor og søn havde talt om løn den skæbnesvangre dag.

Telefonsamtalen med sønnen var én af to telefonsamtaler, som Anne-Elisabeth Hagen havde den pågældende morgen.

Klokken 08:45 havde hun en omkring 10 minutter lang samtale med en anden medarbejder i Futurum næringspark. Igen havde samtaleemnet været løn.

Medarbejderen har forklaret, at Anne-Elisabeth Hagen virkede glad og ubekymret – og medarbejderen mener også, at han hørte Anne-Elisabeths Hagens rigmand, Tom Hagen, i baggrunden.

Under den ti minutter lange samtale talte Anne-Elisabeth Hagen og medarbejderen også om musicalen ”The Book of Mormons”, som Anne-Elisabeth og ægtemanden havde set med et vennepar aftenen forinden.

Det er politiets opfattelse, at opkaldet til sønnen klokken 09:14 er det sidste livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen.

Da det opkald sluttede, forsvandt det sidste spor af den 68-årige milliardærhustru også.

En elektriker forsøgte lidt senere på formiddagen at fange Anne-Elisabeth på telefonen, så han kunne komme forbi og skifte en pære. Det havde de aftalt noget tid forinden.

Men hun tog ikke telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/anne-elisabeth_hagen.jpg
 Privatfoto

Anne-Elisabeth Hagen. Foto: Ritzau Scanpix

Hun svarede heller ikke, da hendes rigmand gennem 49 år, Tom Hagen, forsøgte at få fat i hende.

Anne-Elisabeth var som sunket i jorden.

Én af Norges mest opsigtsvækkende kriminalsager havde taget sin begyndelse.

I dag - halvandet år efter Anne-Elisabeth Hagen forsvandt - ved vi, at ikke alt var, som det udadtil synede.

VILDLEDTE EFTERFORSKERNE

Tirsdag den 28. april blev 70-årige Tom Hagen anholdt i parrets hjem i Lørenskog få kilometer øst for Oslo, da han var på vej på arbejde.

De seneste måneder har norsk politi i al hemmelighed haft rigmanden i søgelyset.

De troede ikke på hans historie om den ulykkelige ægtemand, der var bekymret for sin forsvundne hustru. De mente i stedet, at det hele var spil for galleriet.

Det er i dag politiets opfattelse, at Tom Hagen alene – eller sammen med andre – planlagde drabet på sin hustru og selv fabrikerede en lang række af falske spor for at vildlede efterforskerne.

Tom Hagen fastholder modsat, at han er offer, og at hans elskede hustru blev kidnappet den onsdag formiddag for halvandet år siden.

Samme historie fortalte han, da han for halvandet år siden slog alarm til politiet. Han forklarede, at han var vendt hjem fra job omkring lidt tidligere end vanligt til et syn, der bekymrede ham:

Flere af hustruens ejendele lå spredt i entreen, han fandt en efterladte plastikstrip – og et mystisk og tætskrevet brev på adskillige A4-sider.

Brevet var fyldt med stave- og slåfejl, men indholdet var ikke til at tage fejl af: Betalte Tom Hagen ikke ni millioner euro - cirka 67 millioner danske kroner - ville hustruen blive dræbt.

Bagefter ville gerningsmanden lægge drabsvideoen på internettet, så alle kunne se det grufulde drab.

- Vi har din kone, Anne-Elisabeth. Hvis du vil se hende igen, så må du læse og følge instrukserne, stod der også.

MYSTISKE SPOR

Norsk politi slog hurtigt bortførelsesalarm.

De frygtede, at gerningsmænd overvågede parrets bolig på Sloraveien 4. Derfor ankom de i forklædning til huset i lejede biler fra Avis – og de arbejdede forsigtig i og omkring huset for ikke at afsløre, hvad de lavede.

De gennemgik et overvågningskamera nær Tom Hagens kontor, og her fandt de, hvad de troede var første spor:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/tom_hagen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Tom Hagen mistænkes for at stå bag sin hustrus forsvinden. Foto: Ritzau Scanpix

En mørkklædt mand kom gående den pågældende morgen. Han kom gående forbi Tom Hagens kontor for så pludseligt at vende 180 grader og gå i samme tempo den anden vej. Var han gerningsmand eller én medgerningsmand?

De fandt også et mystisk fodaftryk i parrets hjem, som de ikke vidste hvem tilhørte.

Og så var der ikke mindst det mystiske trusselsbrev.

I ti uger arbejdede politiet i al hemmelighed. Kun den allernærmeste familie vidste, at Anne-Elisabeth var forsvundet.

Derfor forsatte Tom Hagen med at passe sit arbejde – dog indesluttet og stille, som flere kolleger bemærkede.

KRYPTISKE MAILS

Politiets eftersøgning endte konstant blindt, og derfor besluttede de 9. januar 2019 at indvie offentligheden. På et storstilet pressemøde fortalte politiet om den sag, de i ti uger havde arbejdet intenst på - men som endnu ikke var opklaret.

- Politiet har naturligvis flere hypoteser i sagen. Men vores hovedtese har hele tiden været, at hun er blevet bortført fra sit hjem mod sin vilje, sagde politiinspektør Tommy Brøske på pressemødet.

Historien blev fluks forsidestof i hele Norge og resten af Norden. Tom Hagen var med en formue på 1,3 milliarder kroner én af landets rigeste. Hvem ville ham noget ondt?

Og hvem kunne finde på at tage hans hustru, lød det bekymret fra mange.

Politiet modtog over 70 nye tip, efter de var stået frem. Men ingen af de nye tips indeholdt brugbare spor, som de kunne følge.

I de følgende uger modtog Tom Hagen også en række kryptiske e-mails, hvor der stod, at han skulle betale en større sum penge for at få et livstegn fra sin hustru.

Men efterforskerne kunne ikke få kontakt til de påståede kidnappere.

Efterforskerne begyndte at undre sig.

- Der er noget i sagen, som bare ikke rimer, sagde en politikilde til VG.

Politiet undrede sig også over Tom Hagen. Hvorfor havde han ikke udlovet en dusør? Nu var sagen jo offentlig kendt.

Den sky rigmand sagde ikke meget, men passede i stedet sin virksomhed.

Det var formentlig på dette tidspunkt, at politiet begyndte at rette blikket mod den 70-årige ægtemand. Det anede Tom Hagen dog intet om. For den nye undersøgelse, som politiet iværksatte, foregik i dybeste hemmelighed.

I al fortrolighed begyndte politiet at grave i parrets ægteskab og opdagede, at det måske ikke var så lykkeligt, som venner og familie troede.

Noget tydede på, at Anne-Elisabeth ville skilles. Havde det fået Tom Hagen til at se rødt?

Politiet installerede aflytningsudstyr i huset. De ville vide, hvad han sagde, når han troede, at han var alene.

Politiets nye efterforskning kulminerede tirsdag den 28. april, da betjente overraskede ham tidligt om morgenen, da han var på vej på arbejde.

Han blev anholdt og sigtet for drab eller medvirken til drab på sin hustru gennem 49 år.

- Politiet mener, at denne sag bærer præg af en tydelig planlagt vildledning. Undervejs - mens politiets andre teorier blev svækket - er politiets mistanke mod Tom Hagen gradvist blevet styrket, fortalte politiet i denne uge på et pressemøde.

Den sky rigmand er nu varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Han nægter sig skyldig.

Sponsoreret indhold