Annonce
Krimi3 timer siden

64-årig død efter brutalt knytnæveslag på Copenhell: 21-årig erkender sig skyldig

En 21-årig mand erkender nu, at han begik vold mod en 64-årig, der endte med at afgå ved døden. Den unge mand risikerer en kort fængselsstraf
Billy Idol på Helviti scenen under Copenhell heavy Metal festival på Refshaleøen fredag den 20. Juni 2025. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2025)
Den britiske rockmusiker Billy Idol spillede op til dans på scenen Helviti, mens en nu 21-årig mand overfaldt en 64-årig med et voldsomt knytnæveslag. Dagen efter døde den ældre herre.
 Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Fandt store mængder narkotika hos tv-profil: Skyder skylden på "bofælle"

Musikken pumper rundt om på Refshaleøen 20. juni i år, hvor rockfestivalen Copenhell har været i gang i flere dage.

Den legendariske rockmusiker Billy Idol har netop indtaget scenen Helviti, men ikke langt derfra opstår der tumult.

En 21-årig mand slår omkring klokken 22.10 en 64-årig mand i hovedet - angiveligt helt uprovokeret - med et kraftigt knytnæveslag, der får den ældre herre til at falde hårdt til jorden.

Den 64-årig mand får flere alvorlige skader, blandt andet en brækket underkæbe i højre og venstre side, alvorlige skader på kraniet, et brud af nakkebenet og tindingebenet samt skader i baghovedet fra faldet.

Dagen efter - 21. juni klokken 14.09 - afgår den ældre herre ved døden kun 16 timer efter det brutale knytnæveslag.

Nu er den unge mand tiltalt for såkaldt simpel vold efter straffelovens §244, og skal en tur i Københavns Byret til december.

Men det kommer formentlig til at blive en hurtigt overstået sagsbehandling - den unge mand erkender sig nemlig skyldig.

Annonce

Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Thomas Brædder, til SE og HØR.

Den 21-årige er beskyttet af et navneforbud i sagen, hvorfor det vil være strafbart at identifere den voldstiltalte unge mand.

Var sigtet for vold med døden til følge

I første omgang var den unge mand sigtet efter straffelovens §246, der handler om vold med døden til følge.

Annonce

Siden viste en obduktion af den 64-årige, at han formentlig døde af at slå baghovedet i asfalten efter slaget - og altså ikke af selve slaget.

Derfor havde dommeren revurderet sigtelsen mod den unge mand, da han på ny blev fremstillet i grundlovsforhør.

Den nu 21-årige mand blev af to omgange varetægtsfængslet, inden han blev sat på fri fod - de dage skal fraregnes en eventuel kommende fængselsstraf.

Sagen er berammet til at blive behandlet ved Københavns Byret 10. december.

Annonce

Sponsoreret indhold