Annonce
Krimi4 timer siden

64-årig død efter knytnæveslag på Copenhell: 21-årig tiltalt for vold

Under årets Copenhell afgik en 64-årig mand ved døden, efter han blev slået i hovedet. Nu er en ung mand tiltalt for vold - og kun vold
The Prodigy spiller på Copenhell torsdag den 19. juni 2025.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Mens der blev spillet op til headbanging på hovedscenen under årets Copenhell, endte en mand med at dø blot få meter derfra. Nu er en ung mand tiltalt for at slå den afdøde.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Kvindelig dansk tv-profil fængslet: Tiltalt for salg af narkotika

En kedelig og tragisk voldepisode fyldte under årets store headbanger-festival Copenhell, efter en 64-årig mand døde efter et voldeligt overfald på festivalen om fredagen.

Nu er den unge mand, der blev anholdt og varetægtsfængslet i sagen, også blevet tiltalt.

SE og HØR er i besiddelse af anklageskriftet, hvor man kan læse, at den nu 21-årige mand er tiltalt for simpel vold efter straffelovens §244.

I første omgang var den unge mand sigtet efter straffeloven §246, der handler om død med volden til følge.

Siden viste en obduktion af den 64-årige, at han formentlig døde af at slå baghovedet i asfalten efter slaget - og altså ikke af selve slaget.

Derfor havde dommeren revurderet sigtelsen mod den unge mand, da han på ny blev fremstillet i grundlovsforhør.

Og nu er tiltalen gjort endelig - sagen er berammet og den 21-årige skal for Københavns Byret 10. december.

Ifølge politiet slog den nu 21-årige mand den ældre herre i hovedet med et kraftigt knytnæveslag 20. juni klokken 22.10.

Annonce

Den 64-årige mand brækkede i den forbindelse underkæben i venstre og højre side, ligesom manden faldt til jorden og slog baghovedet ned i asfalten.

Faldet gjorde, at den 64-årige fik alvorlige skader på kraniet, et brud af nakkebenet, tindingebenet og kraniebrud.

Den ældre herre pådrog sig desuden flere alvorlige skader i hjernen, hvor han blandt andet fik flere blodansamlinger.

På baggrund af de meget alvorlige skader døde manden på hospitalet 21. juni klokken 14.09 - 16 timer efter det brutale knytnæveslag.

Annonce

Den nu 21-årige er desuden også tiltalt for at være blevet fundet i besiddelse af 0,93 gram kokain i forbindelse med anholdelsen på festivalen.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra mandens forsvarer, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Sagen skal for Københavns Byret 10. december.

Annonce

Sponsoreret indhold