Kongelige17. februar 2020

Kronprins Frederik tilbage fra Schweiz: Mødtes med Montell

Kronprinsen droppede for en stund sit schweiziske eksil og morede sig sammen med ekskæresten.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_1_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det er mange år siden, at den søde musik mellem sangeren Maria Montell og landets kronprins spillede, men det hænder altså stadig, at "Di da di"-divaen og Frederik mødes.

Ikke mindst efter prins Henriks død. Han var protektor for Røde Kors, og i efteråret 2018 overtog sønnike så faklen.

Det betyder blandt meget andet, at Frederik fra tid til anden vil mødes med organisationens Klub 100 – en samling af kendte danskere, som aktivt arbejder for at støtte Røde Kors.

Et af klubbens fremtrædende medlemmer er Maria Montell.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/montell.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Afrika har ad flere omgange fået fornøjelsen af Maria Montells arbejde for Røde Kors, hvor hun særligt har arbejdet for at få rent drikkevand til nødlidende områder. Derfor havde hun bestemt fortjent at være en del af det gode selskab, der mødtes med kronprinsen til nytårskur i Klub 100. (Foto: Dan Mariegaard)

Blev tilbage

Således mødtes eksturtelduerne igen for nylig, da Klub 100 samledes til nytårskur i København. Frederik var hjemme fra kronprinsparrets bolig i Verbier, som er familiens hjem denne vinter, og morede sig tydeligvis kosteligt i selskab med alle notabiliteterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_2_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den gode stemning skyldtes bestemt også komiker Jan Gintberg, 56, der ikke var bange for at lave lidt gas med kronprins Frederik – til hele salens begejstring. (Foto: Dan Mariegaard)

Mens pressen var til stede, holdt de sig dog i hver sin ende af lokalet, men til sidst var fotografer og journalister sendt væk fra festen, og både Maria og Frederik blev tilbage.

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_3_0.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Det er bestemt ikke første gang, at Maria og Frederiks veje krydses siden bruddet. De havde for eksempel et glædeligt gensyn ved en filmpremiere, hvor også Mary fik mulighed for at hilse på sin mands eks. (Foto: Jesper Sunesen)

Manden blev hjemme

Montell og kronprinsen var et par i to år i slutningen af 90'erne og boede sammen – dels på Amalienborg og dels i underetagen af Montells forældres hus.

– Han var meget mere klar end mig, da vi blev kærester, har Maria Montell fortalt i et interview med magasinet Psykologi.

I sidste ende slog sangeren op med jernmandsprinsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_4.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Hele Danmark fulgte med, da Frederik viste sin store kærlighed frem i 90'erne. I 1998 slog Maria op for at kunne fortsætte sin sangkarriere. (Foto: Claus Poulsen)

– Hvis jeg skulle være sammen med ham, skulle jeg tage det hele med, og det måtte jeg sige nej til. Det var da en sorg for mig, at jeg blev nødt til at stoppe det, men jeg kunne ikke stå model til det. Det kunne jeg bare ikke, sagde Maria Montell, der gik til psykolog efter bruddet, som endte på alle landets forsider.

Eksparret har siden fundet andre græsgange. Frederik fejrer snart 16-års bryllupsdag med Mary, og Maria Montell blev i 2006 gift med faderen til hendes tre børn, filminstruktøren Tomas Villum Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/montell_2.jpg
 (Foto: Flemming Jeppesen)

Sammen med Tomas Villum Jensen har Maria fået tre børn, Villum, 15, Smilla, 13, og Lilly på ni år. (Foto: Flemming Jeppesen)

Han er i øvrigt også en del af Klub 100, men var blevet hjemme fra dette års nytårskur.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold