Kongelige14. juli 2017

40 år i dag: Se billeder fra kronprinsesse Victorias liv

I dag er det 40 år siden, at Sveriges tronarving kom til verden
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/11_125.jpg
 (Foto: All Over Press)

I dag er det 40 år siden, at H.K.H. Kronprinsesse Victoria Ingrid Alice Desirée af Sverige.

Og det skal selvfølgelig fejres, at tronarvingen til den svenske trone i dag fylder rundt. Derfor er der stor folkefest i Sverige, hvor hele befolkningen er inviteret med til fejringen, der foregår på Sollidens slot, der ligger på Öland.

Her vil der blandt andet være fødselsdagskoncert på Borgholm idrætsplads, hvor kronprinsessen vil være til stede. Her vil hun kunne lytte til musik fra Marcus & Martinus, Malene Ernman, Magnus Uggla og Jill Johnson.

Men inden det er tid til koncert, vil kronprinsesse Victoria køre rundt i karet i Stockholms gader, så folket kan hylde hende.

Og ved middagstid er det så tid til, at Victoria skal modtage gaver fra den svenske regering med den svenske statsminister Stefan Löfven i spidsen

Ligeledes vil der blive affyret kanonsalut fra Skeppsholmen i Stockholm.

Ved kronprinsesse Victorias side vil ægtemanden Daniel og børnene Estelle og Oscar igennem hele dagen.

Det er i år otte år siden, at Victoria og Daniel blev forlovet, parret blev gift det efterfølgende år.

- Vores kærlighed har vokset sig stærk gennem årene. Min opgave er at være en støtte for Kronprinsessen under hendes vigtige arbejde for Sverige, sagde Daniel i forbindelse med forlovelsen.

Victoria og Daniel mødte hinanden i 2001, hvor han var hendes personlige træner i et fitnesscenter.

Livet har dog ikke altid været rosenrødt for kronprinsesse Victoria. I 1997 erkendte hun nemlig, at hun led af anoreksi.

- Min sygdom skyldtes personlige problemer. Det var en stor indre konflikt. Men et eller andet sted er jeg glad for, at jeg fik sygdommen så tilpas tidligt, at jeg kunne komme igennem krisen. Når jeg hører om andre med spiseforstyrrelser, ved jeg fra mig selv, hvad de går igennem, fortalte hun i 2004 til det svenske blad Amelia.

Du kan se billeder fra kronprinsesse Victorias liv i galleriet herunder

Kronprinsesse Victoria fylder 40 år

Sponsoreret indhold