Nyheder24. februar 2009

Kronprinsesse Victoria: Nu er forlovelsen officiel

Kongehuset har nu meddelt, at der bliver bryllup til næste forår
Victoria og Daniel bliver nu rette ægtefolk
Victoria og Daniel bliver nu rette ægtefolk
 Foto: Coulorpress

Sveriges kronprinsesse Victoria, 31, bliver en gift kvinde, når hun siger ja til sin kæreste igennem 6 år Daniel Westling. Det har det svenske hof bekræftet i en pressemeddelse i dag.

- Vores kærlighed har vokset sig stærk gennem årene. Min opgave er at være en støtte for Kronprinsessen under hendes vigtige arbejde for Sverige, siger Daniel på den officielle video, som det svenske kongehus har lagt på nettet.

- Du er fuld af omtanke og bliver en god ægtemand for Victoria, siger Silvia til Daniel.

35-årige Daniel Westling vil efter brylluppet, der skal stå til næste forår, få titlen prins Daniel, hertug af västergötland. Det vides endnu ikke, hvor det nygifte par har tænkt sig at bo. Indtil videre har de angiveligt boet sammen de seneste 2 år, i en fløj på Drottningholm Slot lidt uden for Stockholm.

I videoklippet, hvor både kongen, dronningen og det nyforlovede par optræder, fortæller Victoria, at hun glæder sig til at stifte sin egen familie med sin Daniel.

Med sin forlovelse med Daniel Westling gifter kronprinssen sig borgerligt ligesom sin far gjorde, da han og dronning Silvia blev viet.

- Vi har lært at kende Daniel rigtig godt, og synes han er en fin mand, som arbejder hårdt og seriøst og tager livet alvorligt, siger kongen om sin kommende svigersøn.

Det nyforlovede par møder pressen på Stockholm slot i eftermiddag klokken 17. Seoghoer.dk følger sagen.

Se billederne af det Victoria og Daniel i galleriet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a7a4b231a3f4467ab3f512a6e394d37c.jpg

Sponsoreret indhold