Kongelige13. april 2021

Råder over den største pengetank: Marys millionformue

Kronprinsessen overhaler samtlige familiemedlemmer i kongehuset, når det kommer til økonomisk ansvar.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om dronning Margrethe, 80, har det største hof og den største apanage af de kongelige, så er hendes midler pebernødder sammenlignet med den formue, som Mary, 49, råder over.

For landets kommende dronning har banket en enorm formue op i Mary Fonden i løbet af de 14 år, den har eksisteret.

Og i det senest offentliggjorte regnskab fra fonden står det klart, at Marys succes som fondsejer er intakt. Intet mindre end 204.609.308 kroner lyder den bugnende egenkapital på efter et år, hvor Mary havde medvind på alle cykelstier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20201112_hjp9908.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Mary er med årene blevet den, der håndterer den største formue, af de kongelige. Foto: Aller Media

For selv om fonden er sat i verden for at støtte forskellige projekter, så sørger kronprinsessen og hendes bestyrelse for, at kassen er proppet med penge til fremtiden.

Gode investeringer

Derfor er der investeret massivt i værdipapirer. Således ejer Mary obligationer for over 140 millioner kroner, mens hun har aktier for 61.522.432 kroner, afslører regnskabet.

De mange værdipapirer gav et afkast på knap 15 millioner, mens velvillige mennesker støttede Marys vision med 17.094.903 kroner.

Overskuddet endte på 32.382.441, hvoraf de 22.125.904 kroner blev brugt på donationer, og de resterende 10.256.537 kroner blev sat ind på bankbogen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2021-04-08_kl._12.56.56.png
 (Foto: Gregers Overvad)

- Jeg har altid haft svært ved at se mennesker stå alene, siger Mary om baggrunden for sin fonds arbejde. Foto: Aller Media

Når Mary på rekordtid har kunnet tiltrække mere end 200 millioner kroner i sin fond, skyldes det især, at en række store firmaer hjælper hende med gratis ydelser, ligesom de donerer til fonden. Det gælder firmaer som Carlsberg, Lego, Nykredit, Trygfonden og mange flere.

Det gode formål

Fondens primære indsatsområder er mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed.

– Jeg har altid haft svært ved at se mennesker stå alene. Det har altid berørt mig dybt, når et menneske står uden for fællesskabet og kigger ind – uden at kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke er med. Og jeg tror, at det ligger naturligt i os at frygte ikke at høre til.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2021-04-08_kl._12.57.13.png
 (Foto: Hanne Juul)

Vi har alle – børn som voksne – et behov for at føle os accepteret og at være en del af fællesskabet. Derfor er bekæmpelsen af social isolation vores mission i Mary Fonden – en mission, der er relevant for alle, siger Mary selv om sin fonds arbejde.

Som en sidegevinst får hun en masse erfaring med at håndtere store formuer til den dag, hvor hun sætter sig for bordenden i kongehuset, når dronning Margrethe ikke længere er blandt os.

Store udfordringer forude

Kronprinsesse Mary slår i fondens regnskab fast, at der er brug for hendes fond mere end nogen sinde før som følge af coronakrisen.

– Vi ved, at så snart Danmark åbner op igen, er der mere end nogen sinde brug for, at vi er med til at skubbe på, at de gode, stærke og sunde fællesskaber kan opstå og vare ved. Hvis vi skal overkomme de store udfordringer, vi står over for, kan vi dog ikke gøre det alene, skriver hun i forordet til regnskabet, hvor hun også slår fast:

– Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvad krisen kommer til at betyde for de udfordringer, som Mary Fonden er sat i verden for at være med til at løse. Men jeg er ikke i tvivl om, at den vil få mærkbare konsekvenser. Der er en markant risiko for, at endnu flere vil føle sig ensomme, og at de, der allerede er det, vil få det værre. Noget tyder også på, at omfanget af vold i familien er stigende. Samtidig har arbejdet med at skabe trivsel og bekæmpe mobning fået vanskelige vilkår, så længe daginstitutioner og skoler er lukkede.

Sponsoreret indhold