Kongelige21. april 2023

Prinsesse Isabella fylder 16: Kongehuset offentliggør helt nye billeder

Du kan nu se nogle helt nye billeder af den danske prinsesse
Prinsesse Isabella fylder 16 år i dag, og i den anledning har kongehuset offentliggjort helt nye billeder af hende. nbsp;
Prinsesse Isabella fylder 16 år i dag, og i den anledning har kongehuset offentliggjort helt nye billeder af hende.
 Foto: Franne Voigt / Kongehuset Instagram

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella fylder 16: Kæk krudtugle til tjekket teenager

Det danske kongehus har fredag offentliggjort to spritnye billeder af prinsesse Isabella.

Det har de i anledningen af, at hun netop i dag fylder 16 år.

'Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella har fødselsdag og fylder i dag 16 år,' starter de og fortsætter:

'I anledning af fødselsdagen har Kronprinsparret den glæde at dele et par nye billeder af Hendes Kongelige Højhed.'

Billederne, der er taget af fotografen Franne Voigt, portrætterer den nu 16-årige prinsesse siddende på en taburet iført lys trøje og sorte bukser.

På bare en time er det allerede væltet ind med likes og lykønskninger til dagens fødselar. Således har de to billeder af prinsesse Isabella høstet over 18.000 likes og over 325 kommentarer.

Sidste år, da kronprinsparrets ældste datter fyldte 15 år, cementerede hun, at hun på Instagram klart er kongehusets mest populære – i hvert fald hvis man måler på antal likes.

Således fik hun i langt grad højere grad danske og udenlandske royale fans til at trykke på like-hjertet, og hun slog sin storebror prins Christian og sin mor kronprinsesse Mary med flere længder – og prinsesse Isabella er altså allerede kommet godt fra start til igen at slå den "rekord".

Prinsesse Isabella nyder stor popularitet blandt befolkningen. 
Prinsesse Isabella nyder stor popularitet blandt befolkningen.
 Foto: Lars H. Laursen

Det var især med "Er du helt væk, mor?", en nu ikonisk sætning, der faldt til prins Christians konfirmation tilbage i 2021, at prinsesse Isabella ganske uventet fik charmet sig ind på den danske befolkning.

Siden har hun især imponeret med sine stilsikre looks, hvor hun ofte låner af mors garderobe. Teenage-prinsessens stil er endda blevet bemærket af udenlandske medier.

Sponsoreret indhold