Kongelige22. april 2022

Slår storebror med flere længder: Prinsesse Isabella storhitter på Instagram

Gårsdagens fødselar er kongehusets mest populære – i hvert fald hvis man skal måle på antallet af likes på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/crop_hkhprinsesseisabella15ar_3.jpg
 Foto: Hasse Nielsen

I går fyldte prinsesse Isabella 15 år, og det fejrede kongehuset traditionen tro med at offentliggøre en række nye billeder af dagens fødselar.

Ikke overraskende væltede det ind med likes om kommentarer, og sågar udlandet bemærkede den "meget trendy prinsesse".

Og en gennemgang af kongehusets seneste fødselsdagsfejringer på Instagram viser, at 15-årige Isabella klart er den mest populære – i hvert fald når man kigger på antal likes.

Artiklen fortsætter under billedet

I skrivende stund har prinsesse Isabella akkumuleret knap 93.000 likes og 1.836 kommentarer.

Da storebror Christian tilbage i oktober fejrede sin 16-års fødselsdag, blev det ligeledes markeret med en række nye fotos af den kommende konge.

I skrivende stund har fødselsdagsbillederne af ham høstet over 59.700 likes og fået 1.263 kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet

Således har lillesøster Isabella fået kongehusets Instagram-følgere til at trykke på like-hjertet i langt højere grad end sin storebror.

Lillebror Vincent og lillesøster Josephine når heller ikke deres storesøster til sokkeholderne, men kan sagtens hamle op med prins Christian.

Da tvillingerne tilbage i januar fyldte 11 år fik deres fødselsdagsbilleder over 55.300 likes og 549 kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet

Og selv den evigt populære kronprinsesse Mary, 50, må se sig slået af sin teenagedatter.

Artiklen fortsætter under billedet

Da Mary tilbage i februar fyldte 50 år, fik hendes fødselsdagsfoto over 82.800 likes og 3.177 kommentarer.

Prinsesse Isabella kan således kalde sig for Instagrams ukronede dronning, og måske mor Mary kan få endnu en "Er du helt væk? "-kommentar af sin datter.

Sponsoreret indhold