Kongelige21. april 2022

Nye billeder af prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet

Det går ikke ubemærket hen, at Danmarks prinsesse Isabella i dag fylder 15 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/crop_hkhprinsesseisabella15ar_3.jpg
 Foto: Hasse Nielsen

Siden det danske kongehus i morges offentliggjorde en række nye billeder af prinsesse Isabella, der i dag fylder 15 år, er det væltet ind med kommentarer og likes på Instagram.

I skrivende stund har de nye portrætfotos af fødselaren høstet intet mindre end 58.430 likes og 1.194. kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet

Men det er ikke kun herhjemme i Danmark, at de nye billeder af 15-årige prinsesse Isabella vækker begejstring.

Hos britiske Daily Mail bliver der bestemt ikke sparet på de positive gloser, når dagens fødselar skal beskrives.

Under overskriften "A VERY trendy princess" (en MEGET trendy prinsesse, red.) beskrives de nye billeder af prinsesse Isabella i detaljer.

– Prinsesse Isabella af Danmark er indbegrebet af en trendy, royal teenager i de officielle portrætter offentliggjort for at markere hendes 15-års fødselsdag, lyder roserne i en af billedteksterne.

I en anden billedtekst bemærker det britiske medie prinsessens jakkesæt, som er "dressed to impress" (er klædt på for at imponere, red.).

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/hkhprinsesseisabella15ar_2.jpg
 Foto: Hasse Nielsen

Prinsesse Isabella er ifølge britiske Daily Mail "dressed to impress". Foto: Hasse Nielsen

Også i kommentarfeltet på Instagram vælter det ind med roser.

– Tillykke med dagen! Hold nu op, hvor er du bare smuk (ligesom dine forældre), skriver en royal følger.

– Stærk og smuk portrætserie, lyder roserne fra en anden.

Til sammenligning har storebror prins Christian, der fyldte 16 år den 15. oktober, fået 59.700 likes og 1.263 kommentarer på Instagram, da hans fødselsdagsbilleder blev offentliggjort.

Sponsoreret indhold