Kongelige31. august 2017

Prinsesse Diana: Kæmpede for at gøre William til konge

Det var et stort ønske fra prinsesse Diana, at hendes ældste søn skulle overtage tronen i stedet for Charles. Derfor holdt hun hemmelige møder med Tony Blair
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/diana.jpg
 (Foto: All Over Press)

Selv om prinsesse Diana var ulykkelig i sit ægteskab med prins Charles, var hendes to sønner et stort lyspunkt.

Hun gav dem masser af kærlighed og omsorg.

I sine sidste leveår var Diana da heller ikke i tvivl om, at hendes ældste søn, prins William, burde overtage tronen efter den nu 91-årige dronning Elizabeth i stedet for prins Charles.

Det emne dukker af og til op.

Det gør det også i forbindelse med, at den 31. august i år, er det 20 år siden, prinsessen blev dræbt ved bilulykken i Paris.

Diana gik så vidt, at hun holdt hemmelige møder med daværende premierminister Tony Blair, hvor hun gav udtryk for, at Charles aldrig skulle være konge.

– Diana mente, at Charles ikke er egnet som konge, og at William efter hendes mening direkte skal efterfølge dronning Elizabeth som konge, har hendes advokat Maggie Rae forklaret.

Under en middag havde Blairs spindoktor direkte sagt til Diana:

– De har formentlig magten til at redde eller ødelægge monarkiet, lød det.

Dianas ønske stemmer godt overens med, hvad flertallet i den engelske befolkning synes.

Flere meningsmålinger viser således, at op mod 64 procent af folket ønsker prins William som konge, når Elizabeth dør.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/william-kate.jpg
 (Foto: All Over Press)

Et flertal af ”undersåtterne” ser gerne, at prins William bliver landets næste konge. Og hans kone, hertuginde Kate, vil blive en populær dronning. (Foto: All Over)

Ikke folkets darling

Det skyldes, at prins Charles ikke er særlig populær.

Han er ikke folkelig nok og går næsten fanatisk op i arkitektur og natur.

At hertuginden af Cornwall, Camilla, kan gå hen og blive dronning, gør bestemt ikke det hele bedre.

Hun er ikke ligefrem folkets darling. Hun bliver accepteret, fordi hun nu er gift med Charles, men der er ingen grund til begejstring.

Englænderne glemmer ikke, at Camilla var Charles’ elskerinde, mens han var gift med Diana – og at hun var med til at ødelægge det royale ægteskab.

Samtidig er både prins William og prins Harry utrolig populære. De har arvet så meget fra deres mor, at folket bare elsker dem.

Og englænderne synes, at kongehuset er lidt stift, men at William som konge kan gøre det mere folkeligt og måske ligefrem redde det lidt hensygnende monarki.

For nylig sagde prins Harry, at han og William føler det som deres pligt at prøve at modernisere monarkiet, så det bliver mere tidssvarende.

Derfor ser flertallet gerne, at William og Kate bliver konge og dronning i stedet for Charles og Camilla.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/diana-charles.jpg
 (Foto: All Over Press)
Ægteskabet mellem Charles og Diana blev aldrig rigtig lykkeligt. I 1992 blev de separeret, og fire år senere skilt. (Foto: All Over)

For gammel til tronen

Der har da også verseret forlydender om, at der skulle være indgået en hemmelig aftale mellem dronning Elizabeth og daværende premierminister Tony Blair om, at William skal efterfølge hende.

Det er i givet fald en statshemmelighed, der først vil blive afsløret, når Elizabeth dør.

Samtidig er prins Charles også begyndt at tvivle på sig selv. Han er 68 år og har så at sige ”fremtiden bag sig”.

– Charles frygter, at han vil dø før dronningen. Skulle han overleve hende, er han bekymret for, at han vil være for gammel til jobbet som konge, har en kilde tæt på fortalt.

Går det, som mange håber, at prins William bliver Storbritanniens næste konge, kan man sige, at Diana selv fra graven får sin vilje.

Se billeder af prinsesse Diana sammen med prinserne Harry og William i galleriet herunder:

Prinsesse Diana med prins Harry og prins William

Sponsoreret indhold