Prins Joachim: Vi var bange for vores far

Prins Joachim

Prins Joachim

(Foto: Dan Mariegaard)

De strenge, franske traditioner var i fokus under prinsebrødrenes opdragelse, og specielt når Joachim og Frederik i en ung alder skulle lære at ride, hang nerverne uden på tøjet.

– Jeg var virkelig bange for min far, når han var i ridetøj, for så vidste jeg, at han ville komme ud og inspicere vores ridning, siger prins Joachim i bogen ”Under bjælken”.

I bogen refereres en scene fra et amerikansk TV-portræt af den danske kongefamilie fra 1970’erne, hvor kronprins Frederik under en ridetime flygter grædende ud i skoven.

Henrik kalder sin søn tilbage og siger på fransk – stadig højt til hest: ”Man græder ikke!”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Joachim og kronprins Frederik

Prins Joachim og kronprins Frederik frygtede prins Henrik og hans strenge opdragelse. (Foto: All Over Press)

På samme måde blev prinserne udsat for, hvad de i dag kalder stikprøvekontrol under lektielæsningen, og de husker lyden af deres fars skridt på den lange gang – og hunden lige før ham.

– Det var altid gruopvækkende, når min far pludselig stod der. ”Nå for søren, hvad sker der nu?”, fortalte Joachim i et interview fra 1996.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Prins Henrik

Prins Henrik var ekstra skræmmende, når han steg til hest, fortæller de to prinsebrødre. (Foto Peter Grosen)

Prins Henrik var ekstra skræmmende,
når han steg til hest, fortæller de to
prinsebrødre.

Allez! Allez! Som et led i opdragelsen bildte Henrik sine sønner ind, at han ikke forstod dansk for at forbedre deres franskkundskaber. (Foto: Dan Mariegaard)

Børn skal tæmmes

Den kontante måde at forme sine børn på fortalte prins Henrik allerede om i et interview med Berlingske Tidende i 1967 – altså lige før prinserne kom til verden.

– Jeg holder meget af børn, hvis de vel at mærke er velopdragne. Børn er som hunde og heste, der skal tæmmes, for at man kan få et godt forhold til dem. Jeg har selv fået mine lussinger, og det tager man ikke skade af, fortalte den nu 83-årige bedstefar dengang.

Læs hele historien om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close