Prins Joachim og familien i Paris: Hverdag med mundbind

I slutningen af juli var der ingen, der regnede med at se dette syn i efteråret: En glad prins Joachim med Marie og deres to elskede børn, der går tur og nyder livet i Paris.

Ikke desto mindre er det, hvad disse nye billeder viser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Joachim, 51, Marie, 44, med børnene, Henrik, 11, og Athena på otte år i Paris’ gader.

Joachim, 51, Marie, 44, med børnene, Henrik, 11, og Athena på otte år i Paris’ gader. (Foto: MEGA)

Forleden nød parret efteråret i den franske hovedstad, hvor de gik tur i byens smukker gader med prins Henrik, 11, og prinsesse Athena på otte år. Joachim er netop begyndt på sit job som forsvarsattaché ved den danske ambassade, og børnene går atter i skole.

Frygtelig sommer

Familieudflugten kommer efter en kaotisk sommer, hvor Joachim 24. juli blev ramt af en blodprop i hjernen på kongefamiliens vinslot, Château de Cayx i Sydfrankrig. Familien skulle ellers have holdt en stille og rolig sommerferie i de smukke omgivelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det ser ud til, at Henrik er en rigtig bogorm, der er så glad for at læse, at han har en bog med på turen. (Foto: MEGA)

I midten af september tog Marie endelig bladet fra munden og fortalte om sommeren med sygdom.

 

- Det var en frygtelig oplevelse. Men nu har han det godt, og vi har det godt allesammen. Jeg er glad for at have en hverdag igen, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det kan være svært og til irritation konstant at have maske på. Derfor må man tage pauser, når man er relativt alene på gaden. (Foto: MEGA)

Mystisk udtalelse

SE og HØR mødte parret tidligere på sommeren, og her fortalte de, at ferien var meget tiltrængt efter et hårdt år. De rykkede i sommeren 2019 til Paris, og under interviewet antydede Marie, at det ikke var deres eget ønske at forlade Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marie har tidligere sagt, at børnene har haft svært ved at falde til i Paris, men at det nu går bedre. (Foto: MEGA)

- Det er ikke altid os, der bestemmer. Jeg synes, det er vigtigt at vide, sagde hun.

Prinsessen ville dog ikke afsløre, hvem det er, der har bestemt, at de skulle flytte til Frankrig, men hun fortalte, at det var hårdt. Ikke mindst for børnene, men også for hende selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Joachim bærer mundbind overalt i Paris. Sådan er loven. (Foto: MEGA)

Svær start

Marie sagde, at hun stadig ikke vidste, hvad hun skulle give sig til i Paris:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Maries lille hund, Cerise, får lov at komme på græs. (Foto: MEGA)

- Nej, jeg synes, det har været udfordrende for mig, fordi jeg skulle støtte min mand og passe vores børn. Det var det, jeg skulle gøre. Vi må se, hvad der kommer. Men jeg skal selvfølgelig finde mig til rette. Nu er det min tur. Jeg synes, jeg skal tænke på mig selv nu. For jeg har været 100 procent på min mand, og jeg har passet mine børn. Og selvfølgelig er det med glæde, men jeg skal også tænke på de sager, der betyder noget for mig.

Forleden var Marie i Danmark på protektionsarbejde.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close