Prins Henrik indlagt

Prins Henrik på vej ud fra museum i Herning for nylig, hvor han havde to hjælpere i nærheden af sig hele tiden.

Prins Henrik på vej ud fra museum i Herning for nylig, hvor han havde to hjælpere i nærheden af sig hele tiden.

Foto: Kaspar Wenstrup

 
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er blevet indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus til behandling for en infektion i benet.
 
Prinsen forventes udskrevet igen senest lørdag men har grundet indlæggelsen aflyst sin deltagelse i officielle programpunkter i de kommende dage.
 
Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
 
Det bliver ikke oplyst, hvilken type infektion, der er tale om.
 
Heller ikke årsagen til infektionen oplyser Kongehuset noget om i den kortfattede pressemeddelelse.
 
HER & NU kan i denne uge fortælle, hvordan der for nylig er blevet ansat sygeplejere til prins Henrik, der hjælper ham og er klar til at træde til, hvis han skulle blive dårlig, når han er ude i landet.
 
Da han for nylig var i Herning var der også hele tiden et par jakkesætklædte herrer med prinsens monogram på reverset, der hjalp ham ud af døre, op fra bænke etc.
 

Prins Henrik bliver hjulpet op fra en bænk under en åbning af en museumsudstilling i Herning for nylig. (Foto: Kaspar Wenstrup)
 
SE og HØR kunne tidligere i år fortælle, hvordan den 83-årige prins Henrik længe har været plaget af helbredsmæssige skavanker.
 
Og listen af dårligdomme er lang.
 
Alt fra diskusprolaps, bronkitis, kuskefingre samt problemer med knæ og balance har prinsen kæmpet med.
 
Her er en kort opsummering af de lidelser prins Henrik har døjet med:
 
Allerede tilbage i 1995 bliver prins Henrik opereret for diskusprolaps efter mange år med dårlig ryg, og der skal kun gå to år før den er gal igen.
 
I 1997 bliver han undersøgt for lungekræft. Det bliver udelukket, men prinsen holder alligevel op med at ryge.
 
Næsten ti år senere falder den nu 82-årige prins på Malta og får et sår på benet, som ikke vil hele.
 

Prins Henrik hjælpes ud fra museet. Bemærk hans private klapstol, som den ene af hans hjælpere bærer. (Foto: Kaspar Wenstrup)
 
I 2007 sendes prins Henrik til tælling af bronkitis under et officielt besøg i Sydkorea, som dronningen må fortsætte alene, og året efter bliver han opereret i skulderen efter mange års problemer.
 
I årene 2008-10 går prinsen af frygt for sukkersyge på kur og besøger bl.a. en kendt fransk urtelæge og tager med vennen Erik Brandt på sundhedsferie i et forsøg på at slippe af med den farlige mave.
 
Sidst i 2013 bliver prins Henrik opereret for kuskefingre. Desuden har Henrik problemer med knæ og balance og har i mange år været plaget af gigtsygdommen podagra.
 
 

Bagagerummet i prinsens bil med hans stok og private klapstol, som han tager i brug, hvis hans 83 år gamle ben ikke kan bære ham igennem de officielle arrangementer. (Foto: Kapar Wenstrup)
 
 
 
Han havde en kvindelig fitnesstræner med, så der var ikke kun dømt hygge og afslapning.
 
Under opholdet på vinslottet havde fitnesstræneren blandt andet arrangeret en gå-løbe-tur i vinmarkerne. Men en stakåndet Henrik opgav dog hurtigt at følge med.
 
Støttet til to stokke var han kun i stand til at gå fem-ti meter, så ville benene ikke mere.
 
Men selv om udholdenheden ikke var stor blev der dog gået til den med øvelser i det franske, og da prins Henrik kom hjem, var det tydeligt, at der var mindre af ham, og at fitnesstrænerens program havde resulteret i, at den kongelige mave var blevet mindre.
 
Galleri - billeder af prins Henrik og dronning Margrethe:

dronning margrethe og prins henrik

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close