Prins Christian skal på Herlufsholm

Der venter prins Christian et nyt liv, når han efter sommerferien rykker til Næstved. 

Her skal den 15-årige begynde på Herlufsholm Gymnasium.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse, som netop er udsendt:

- I slutningen af juni afslutter H.K.H. Prins Christian folkeskolens niende klassetrin på Tranegårdskolen i Gentofte, hvor Prinsen har været elev siden 0. klasse. Prinsen ønsker at fortsætte sin skolegang på Herlufsholm Gymnasium i Næstved, hvor han efter sommerferien er tilmeldt skolens kostafdeling.

Med skolevalget følger prins Christian i fodsporene af sin fætter, prins Nikolai, der selv gik på skolen fra 2015 til 2018.

Her mødte prins Nikolai desuden sin kæreste Benedikte, som han stadig danner par med. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Prins Christian, 15, bliver efter sommerferien elev på Herlufsholm. Foto: Franne Voigt

Herlufsholm har i mange år været både kendt og berygtet.

Bag skolens flotte facade og de velstrøgne uniformer gemmer der sig således et væld af grænseoverskridende ritualer og et hav af hjerteløse handlinger, som kunstneren Kristian Von Hornsleth tidligere har fortalt om.

Desuden er skolen kendt for sit hårde skoleprogram, hvor der kræves meget af eleverne. 

Som noget nyt er det i 2020 blevet et krav for elever på Herlufsholm Skole at deltage i frivilligt arbejde og andrefritidsaktiviteter.

Målet er at give eleverne en social dannelse - foruden den klassiske dannelse, som skolen altid har haft i fokus.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close