Prins Christian får nem skolestart: Omgivet af venner

Efter sommerferien begynder et helt nyt liv for prins Christian. Han kan støtte sig til tre venner, der også går på Herlufsholm.

Efter sommerferien begynder et helt nyt liv for prins Christian. Han kan støtte sig til tre venner, der også går på Herlufsholm.

(Foto: Hanne Juul)

Mens mange gruer for den dag, hvor de skal begynde i gymnasiet, der er fyldt med nye ansigter, så kan prins Christian, 15, tage det lidt mere afslappet, når han efter sommerferien begynder på kostskolen Herlufsholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jørgen og Malou Skeel fra Birkelse Gods er blandt kronprinsparrets bedste venner, så Christian blev tidligt i livet ven med deres søn, Holger. Han er allerede elev på Herlufsholm og kan som en af Christians bedste venner guide tronfølgeren i at gebærde sig – ligesom Holger kender mange af de andre elever, som han kan præsentere Christian for.
Holger er så tæt på Christian, at han var en af de få, der var inviteret med, da Christian blev konfirmeret for nylig med begrænset antal gæster til stede. Han ankom sammen med sin far, Jørgen, der i mange år har været en af Frederiks nærmeste venner. (Foto: Niels Henrik Dam)

For her vrimler det med kendte ansigter, der nok skal være med til at gøre hans første tid i den nye skole mere nænsom.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Baron Otto Reedtz-Thott har i årtier været tæt på kronprinsen, og da hans kone Helle og Frederiks Mary kom ind i deres liv, omfattede venskabet også dem. Og nu er venskabet mellem baronen og de kongelige blevet yderligere understreget af, at Otto og Helles søn, Ludvig, er blevet en af Christians venner.
Ludvig begynder i 2.g, så han kan også være med til at indføre Christian i hans nye hverdag uden sine forældre i nærheden. (Foto: Lars H. Laursen)

En masse af kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys venner har nemlig også besluttet sig for at sende deres børn til overklassens foretrukne skole ved Næstved. Nogle er allerede begyndt på Herlufsholm, mens andre begynder samtidig med prins Christian, der altså allerede fra første dag kan tage gode venner under armen og gå om bord i en ny tilværelse som gymnasieelev.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En af kronprinsesse Marys nære veninder er Nina Wedell-Wedellsborg, og hun har med manden Peter Aandahl sørme også produceret en legekammerat til prins Christian i form af sønnen Thomas, der til alt held for Christian også er at finde på den nye skole. (Foto: Hanne Juul)

Og skulle han få brug for yderligere råd, kan han altid ringe til sin ældre fætter Nikolai, der ved alt om, hvordan man skal begå sig på skolen.

Om Frederik og Mary følger deres ældste søn i skole på første skoledag på samme måde, som da han begyndte i folkeskolen i 2011, har hoffet ikke meldt ud. Men dengang så han ikke særlig betuttet ud, og med alle vennerne på den nye skole behøver han heller ikke frygte noget, når han på ny har første skoledag. (Foto: Mikael Rieck)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close