Med i stort amerikansk show: Prins Christian er TV-stjerne

Kronprins Frederiks ældste søn prins Christian har allerede lært den royale vinkemetode i en alder af 12 år.

Kronprins Frederiks ældste søn prins Christian har allerede lært den royale vinkemetode i en alder af 12 år.

(Foto: Peter Grosen)

Kronprins Frederiks ældste søn Christian er allerede forelsket og gift. Og hans udkårne hedder Lisa. Lisa Simpson.

I hvert fald hvis man ser den populære amerikanske tegneserie ”The Simpsons”.

For nylig havde et spritnyt afsnit af serien premiere på TV-kanalen Fox i USA.

I episoden tager hele den gule familie fra Springfield til København, fordi deres bedstefar skal opereres og ikke har råd til operationen i USA. Derfor rejser de til Danmark for at drage nytte af det, der bliver kaldt et ”socialistisk sundhedssystem”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Christian i Simpsons

Prins Christian leger foran Amalienborg på sit skateboard. (Foto: TV3/Fox)

Og da Lisa Simpson står på Amalienborg Slotsplads, møder hun prins Christian, der kommer anstigende på et skateboard på slotspladsen. Straks begynder hun at dagdrømme om en sand romance, der endda også involverer danske kærestebreve. Således kan amerikanske seere læse, hvad der for dem nok er volapyk.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Prins Christian i Simpsons

Således mødes den royale dansker og den videbegærlige gule amerikaner. (Foto: TV3/Fox)

Prins Christian i Simpsons

Prins Christian både får kærlighedsbreve fra og skriver til Lisa Simpson. (Foto: TV3/Fox)

Prins Christian i Simpsons

Det er nok volapyk for en amerikaner, men når episoden kører over skærmen, kan danskerne læse ”parrets” kærlighedserklæringer. (Foto: TV3/Fox)

Royale kærestebreve

– Du behøver ikke at bekymre dig om at fortælle mig, at du også elsker mig. Det går jeg allerede ud fra. Det ville være godt, hvis du bare lige fortalte mig det, så vi kunne få rene linjer. Ærlighed er så vigtigt, synes jeg, skriver Lisa til sin prins Christian.

Senere i drømmen bliver hun ældre og gifter sig med sin danske ”prince charming”, og man ser de to gule karakterer vinke fra balkonen på Amalienborg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Christian og Lisa Simpson

Lisa Simpson forestiller sig, at hun bliver gift med prins Christian. Her ses de i voksenudgaver på balkonen. (Foto: TV3/Fox)

Helt i skolen

I Danmark er det TV3, der har distributionsrettighederne til serien, og afsnittet med Danmark er allerede indkøbt. Man regner med at kunne sende det i løbet af september, og dermed kan den 12-årige danske tronarving altså se sig selv på skærmen.

Det vil uden tvivl være noget, hans venner også bemærker. Mon ikke Christian får endnu mere ”cool-status” i sin skoleklasse, når hans kammerater opdager, at han er stjerne i den seje tegneserie?

Det er bestemt ikke første gang, at royale portrætteres som fiktive karakterer i film og TV. Det er dog første gang, at den danske kongefamilie portrætteres i den ret så politisk ukorrekte ”The Simpsons”. Dog har det britiske kongehus – heriblandt dronning Elizabeth – også været tegnet til den.

Artiklen fortsætter under billedet ...

The Simpsons

Der bliver grinet meget af ”Fart kontrol”-skiltene – det betyder nemlig pruttekontrol på engelsk, og det er et hit hos Homer. (Foto: TV3/Fox)

SE og HØR har forsøgt at indhente en kommentar fra kongehusets pressechef Lene Balleby, men hun er ikke vendt tilbage.

”The Simpsons” havde premiere i 1989 og har dermed slået alle længderekorder for TV-serier. I oktober fejrede serien episode nummer 600, og den har siden slået ”Gunsmoke”, der blev sendt fra 1955 til 1975. Sidstnævnte havde tidligere rekorden med 635 afsnit – nu er ”The Simpsons” rekordholderen. Den animerede serie med Homer, Marge, Bart, Lisa og Maggie høster stadig væk pæne seertal med knap ti millioner pr. episode.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close