Kongelige 4. maj 2019

Nye skønne billeder: Prins Henrik fylder 10 år

I dag kan prins Joachim og prinsesse Maries søn, prins Henrik, fejrer sin 10 års fødselsdag
Foto: H.K.H. Prinsesse Marie

I dag er en stor dag for prins Henrik, der er søn af prins Joachim og prinsesse Marie.

Han kan nemlig fejrer sin første runde fødselsdag. Det er nemlig 10 år siden, at han kom til verden på Rigshospitalet i København.

I den anledning har hans mor, prinsesse Marie, været i gang med kameraet for at tage billeder af fødselsdagsbarnet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: H.K.H. Prinsesse Marie

Prinsesse Marie har været i gang med kameraet. (Foto: H.K.H. Prinsesse Marie)

Dermed følger Marie den samme tradition, som også kronprinsesse Mary bruger. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lille prins Henrik kom til verden på Rigshospitalet den 4. maj 2009. Han var 49 centimeter lang og vejede 3032 gram ved fødslen. 

Da han to måneder efter fødslen blev døbt i Møgeltønder kirke, fik han navnet Henrik Carl Alain Joachim. 

Prins Henrik går sammen med sin lillesøster, prinsesse Athena, på den katolske skole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup nord for København, men snart skal de to royale børn vænne sig til et nyt liv.

Til sommer flytter de nemlig med deres mor og far til den franske hovedstad Paris. 

Her skal prins Joachim gå på École Militaire, hvor han skal studere militærstrategisk ledelse og internationale forhold.

I Frankrig skal prins Henrik og prinsesse Athena gå på en flersproget international skole, hvor der vil blive talt fransk i klasserne.

Sponsoreret indhold