Kongelige6. august 2019

Nu vil Meghan være børnebogsforfatter

Hertuginde Meghan vil skrive børnebøger, der handler om hunde
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-01_kl._06.57.26.png
 (Foto: MEGA)

Hertuginde Meghan er klar til at gøre sin debut som børnebogsforfatter.

Det skriver Metro.

Ifølge avisen har Meghan længe haft en drøm om at kunne kalde sig forfatter, og hvad er mere oplagt end at skrive børnebøger, nu hvor hun selv har en lille søn, hun kan skrive dem til.

Planen er, at Meghans første udgivelse skal handle om gadehunde, der bliver reddet fra et usselt liv på gaden.

Med den snarlige bogudgivelse følger hertuginden i sin svigerfar, prins Charles', fodspor.

Tilbage i 1980 udgav han nemlig børnebogen "The old man of Lochnagar".

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-07-11_kl._14.15.40.png
 (Foto: MEGA)

Hertuginde Meghan med sønnen Archie. (Foto: MEGA)

Meghan har længe drømt om at udgive børnebøger, fortæller en kilde tæt på det britiske hof til Metro.

Evnen til at skrive viste hun allerede, inden hun blev en del af det britiske kongehus.

Forud for forlovelsen med prins Harry, havde hun nemlig en blog, hvor hun gladeligt delte indlæg efter indlæg til stor fornøjelse for kvinder verden over.

Lille prins Archie, som er hertuginde Meghan og prins Harrys første barn, kom til verden tilbage i maj.

Derfor går der nok lige et stykke tid, inden den tre måneder gamle dreng kan få fornøjelse af mors børnebøger.

Vil du læse mere om de kongelige? Køb et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold