Kongelige6. august 2019

Se dem her: Mary og Frederik deler private feriebilleder

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er lige nu på privat ferie ombord på Dannebrog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_til_undsaetning_foto_martin_hoeien.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er ved at starte en lille familietradition.

Igen i år har de nemlig taget deres fire børn med på en privat tur rundt i Danmark omborg på Kongeskibet Dannebrog.

Ligesom sidste år har familien igen valgt at dele billeder fra den skønne ferie sammen.

- Igen i år har vi taget vores fire børn med på eventyr i Danmark med Kongeskibet Dannebrog, skriver familien på Instagram.

Derefter fortæller de om nogle af de mange oplevelser, de har haft på den første dag af ferien.

- I dag prøvede vi kræfter med at puste glas på det arbejdende værksted Backhaus-Brown & Glassmedjen, og så besøgte vi også snedkerværkstedet Egeværk. Vi var også forbi polarforskeren Knud Rasmussens hjem. Ham kunne min mand fortælle mange historier om til børnene. Det var en dejlig dag, skriver kronprinsesse Mary til billederne, som hun selv har taget.

Artiklen fortsætter efter billedet

Også på Facebook har parret delt et dejligt familiefoto fra deres første feriedag.

Her ser man kronprins Frederik sammen med sine fire børn ombord på en speedbåd. Det er kronprinsen, der har fået æren af at være styrmand.

Artiklen fortsætter efter billedet

Mary og Frederik sørger virkelig for, at deres fire børn får set lidt af Danmark, når de holder ferie.

Udover turen med Dannebrog, har familien nemlig også været i Gråsten og i Skagen i år.

Vil du læse mere om det danske kongehus, kan du købe et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold