Kongelige9. juli 2022

Nu reagerer dronning Margrethe på Abe-attentat

Dronning Margrethe har sendt en kondolence til Japans kejser
Dronning Margrethe
Dronning Margrethe reagerer nu på dødsfald.
 Foto: Hanne Juul

Japans tidligere premierminister Shinzo Abe blev fredag skudt og dræbt, da han holdt en tale i den vestjapanske by Nara.

Samme dag reagerede statsminister Mette Frederiksen på det chokerende dødsfald, og nu melder dronning Margrethe sig på banen.

På kongehusets Instagram oplyses det, at vores 82-årige dronning har sendt en kondolence til Kejser Naruhito af Japan.

- Deres Majestæt. Det er med stor uro, at jeg har erfaret den tidligere premiereminister Shinzo Abes tragiske død. Mine tanker og sympati er med hans familie, Deres Majestæt og Japans befolkning, skriver dronning Margrethe i et brev, der er dateret den 9. juli.

Japans tidligere premierminister Shinzo Abe blev fredag skudt under en tale i den vestjapanske by Nara.

Det skete omkring klokken 11.30 lokal tid, og han blev bragt på hospitalet. Efterfølgende blev han erklæret død.

Sponsoreret indhold