Nyheder8. juli 2022 (opd. 8. juli 2022)

Tidligere premiereminister i Japan Shinzo Abe blev skudt: Nu er han død

Den japanske tidligere premiereminister Shinzo Abe holdt tale i byen Nara, da han blev skudt
Gerningsmanden bliver anholdt
Her ses en mand blive anholdt i nærheden af gerningsstedet.
 Foto: Ritzau Scanpix/JAPAN OUT.NO

Japans tidligere premierminister Shinzo Abe er fredag blevet skudt under en tale i den vestjapanske by Nara.

Shinzo Abe blev skudt omkring klokken 11.30 lokal tid.

Ifølge det japanske medie NHK er Shinzo Abe nu død, skriver Reuters.

Det siger Japans nuværende premierminister, Fumio Kushida, i en tale fredag morgen dansk tid.

Shinzo Abe
Tidligere japansk premiereminister Shinzo Abe blev fredag angrebet kort efter han holdt en tale.
 Foto: Ritzau Scanpix

- En mand, der formodes at stå bag skyderiet, er i politiets varetægt. Tilstanden for den tidligere premierminister er ukendt.

- Uanset årsagen kan sådan en barbarisk handling aldrig tolereres, og vi fordømmer den kraftigt, siger en talsmand for myndighederne under en pressebriefing, der forgik på Japans premierminister Fumio Kishidas kontor.

Shinzo Abe er bragt til hospitalet.

Kilder i politiet stiger til det japanske medie NHK, at Abe var ved bevidsthed, da han blev bragt til hospitalet, mens lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP skriver, at han ikke viste livstegn.

Også det lokale brandvæsen i Nara oplyser til det japanske medie NHK, at han ikke viste livstegn.

67-årige Abe kollapsede under talen og blødte fra halsen, fortæller en kilde fra hans parti, det Liberale Demokratiske Parti (LDP), til det japanske nyhedsbureau Jiji.

NHK skriver, at det tyder på, at han er blevet skudt bagfra med et haglgevær.

Valget fortsætter

Shinzo Abe var premierminister i Japan i et år i 2006 og igen fra 2012 til 2020. Han er Japans længst siddende premierminister.

Selv om han ikke længere er premierminister, er han stadig en dominerede figur i det regeringsbærende parti.

Søndag er der valg til det japanske overhus. Japans indenrigsministerium oplyser fredag, at der ikke er planer om at udskyde valget som følge af dagens hændelser.

Dog har premierministeren valgt at afbryde sin valgkamp. Han er nu på vej til Tokyo.

En 42-årig mand er blevet anholdt for drabsforsøg på den tidligere premierminister, og en pistol, der menes at være blevet brugt til angrebet, er også fundet.

En journalist fra NHK fortæller ifølge Reuters, at man kunne høre to brag, der lød som skud, efter hinanden under den tidligere premierministers tale.

Ifølge NHK førte Abe kampagne for en kandidat fra LDP i Nara, da han blev skudt.

Sponsoreret indhold