Kongelige3. december 2019

Maries juleoverraskelse: Arbejder konstant

Prinsesse Marie knokler som aldrig før, mens Joachim er på skolebænken i Paris.
https://imgix.seoghoer.dk/prinsesse_marie_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Man bliver næsten forpustet, hvis man kaster et blik i Maries kalender. Den er nemlig fyldt til randen med opgaver.

Forrige uge forlod prinsesse Marie, 43, atter Paris for at trække i arbejdstøjet i Danmark.

Søndag overværede hun AIDS-Fondets julekoncert. Derefter deltog hun i arrangementet Lys ved Trinitatis Kirke.

Mandag den 2. december deltog hun i et arbejdsmøde i forbindelse med World AIDS Day 2019, hvorefter turen gik direkte til Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik, der skal mindske madspild i Danmark.

Således afviklede Marie hele fire opgaver på to dage.

I begyndelsen af november var Marie også land og rige rundt, da hun var til seks arrangementer på fire dage i Danmark – for så bagefter at tage tilbage til Paris, hvor hun besøgte Den Danske Sektion på Lycée International de Saint Germain-en-Laye og deltog i Den danske UNESCO-nationalkommission i UNESCO’s 40. generalkonference. Prinsessens arbejdsbyrde er blevet større og større.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prinsesse_marie_mho2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

I begyndelsen af november åbnede Marie udstillingen Jul på Schackenborg Slot. (Foto: Martin Høien)

Kritik

Det kommer efter massiv kritik af, at Joachim og Marie i juni valgte at flytte til Frankrig, så han kunne gennemføre en militæruddannelse ved Ecole Militaire i Paris. Kritikken er gået mest på, at de har taget apanagen på omkring 300.000 danske skatteyderkroner om måneden med til Frankrig – uden at spørge Folketinget. Det står i grundloven, at apanage ikke kan nydes uden for landet uden tingets opbakning.

Da SE og HØR i oktober mødte prinsesse Marie i Frankrig, forsvarede hun prins Joachim:

– I skal huske, at alt, hvad han gør, er for Danmark. For jer. Kritikken er fuldstændig urimelig. Helt urimelig i forhold til det, han gør. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det.

Læs mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold