Kongelige7. maj 2021

Margrethes gestus til Amber Petty: Sov overfor Mary

Nu taler kronprinsessens tætte veninde ud om brylluppet i ny bog
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Snart er det 17 år siden, at kronprins Frederik, 52, sagde ja til australske Mary Donaldson, 49, og i alle de år har hendes bedste veninde, Amber Petty, 50, været tavs om dagen. Men nu taler hun ud om den magiske tid, da hendes veninde sagde ja til en vaskeægte prins.

Det sker i bogen “This Is Not A Love Song”, som Amber netop har udgivet, og som Mary har læst, inden den blev trykt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_1_14.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Amber har skrevet en bog, hvor hun kommer ind på de vanvittige dage, hvor hendes bedste veninde blev gift med en prins. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Der havde været mange surrealistiske øjeblikke i de to uger, der var gået, siden jeg ankom til Danmark, hvilket i høj grad skyldes min bedste vens kommende svigermor, dronningen af Danmark. Til trods for den megen pomp og pragt, royale traditioner og protokoller, valgte Frederiks mor at placere mig i soveværelset lige over for brudens, fortæller Amber i bogen.

Da hun vågnede om morgenen den dag, hvor Frederik og Mary skulle giftes, ville hun se til den vordende brud.

Chokeret over fremmøde

– Jeg åbnede døren og kiggede i begge retninger – ingen kom. Jeg var altid skrækslagen ved tanken om at rende ind i en eller anden fra hoffet eller i dronningen til trods for hendes venlighed. Jeg var virkelig klodset til at neje, og jeg frygtede at lande foran hendes fødder, beretter Amber i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_15.jpg
 (Foto: Ulla Aue)

Amber Petty yderst til venstre fortæller nu, hvordan dronningen sørgede for hende under opholdet i Danmark, da Mary og Frederik skulle giftes. Amber var brudepige til brylluppet. (Foto: Ulla Aue)

Efter hyggesnak i Marys soveværelse var de to veninder klar til at komme videre i programmet, der for Amber var noget af et chok, da hun kom til kirken, hvor pressen ventede.

De mange tv-kameraer og mennesker med viftende flag mindede hende om, at Mary ikke bare skulle giftes, men skulle giftes med en kronprins.

– Så er det nu. De går bersærk. OK, nu kommer hun. Græd ikke. Lad være med at have for alvorligt et ansigt. Bliv i øjeblikket. Husk, hvad der er ægte. I virkeligheden skal hun bare giftes. Det er OK. Det er bare et andet farvel, skriver Petty i bogen.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold