Kronprinsesse Mary lokkede med falsk job: Snød sin frisør

Det er de færreste, der kan overtale Danmarks kommende dronning til at være med i et stunt, der skal forhindre ens kæreste i at blive væk på sin runde fødselsdag. Men Preben Kristensen, 68, er en af de få, der kan få kronprinsesse Mary, 49, til det.

Da han i sin tid ville overraske kæresten Søren Hedegaard, 66, med et brag af en fest i anledning af, at Søren fyldte 50 år, måtte han alliere sig med Mary, der er en af Søren Hedegaards mest prominente kunder. I sin bog, “Husk at være glad”, fortæller Preben selv om planen, der involverede Mary for at kunne blive fuldført.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mary sagde ja til at snyde sin frisør, der uventet landede i sit eget bryllup. (Foto: Hanne Juul)

– Jeg vidste, at en af Sørens faste klienter kunne få ham til at smide alt: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Hende tog jeg kontakt til: Jeg har brug for Deres hjælp. Jeg planlægger at overraske Søren med et bryllup på hans fødselsdag. Men han tager ud af byen for at arbejde, og det eneste, der kan lokke ham tilbage, er, hvis kronprinsessen siger, at hun har brug for ham til et arrangement. “Den klarer jeg,” svarede kronprinsessen, skriver skuespilleren i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Søren Hedegaard har i mange år været Marys foretrukne frisør, og han blev godt overrasket med hendes hjælp. (Foto: Hanne Juul)

Marys eneste betingelse for at narre sin frisør, var, at hun og Frederik måtte komme med til surprise-brylluppet, og det fik de selvfølgelig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Søren kører parløb med Marys stylist, Anja Alajdi. (Foto: Thomas Laursen)

Nødvendig hjælp

– Det var den eneste måde, jeg kunne få ham hjem fra Jylland på. Han brød sig ikke om at blive 50. Nogle mennesker har det sådan med runde tal. Jeg havde det, da jeg blev 60. Det kunne jeg ikke lide, og sådan havde Søren det med 50. Fødselsdage har aldrig interesseret ham, men han kan lide at blive overrasket. Og det blev han jo, siger Preben Kristensen til SE og HØR om planen, der skulle få fødselaren hjem til København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hedegaard troede, han skulle sætte Marys lokker, men endte med at sige ja til Preben derhjemme. (Foto: Martin Høien)

– Han var lidt småsur over det, for han ville gerne være blevet i Jylland. Det var den eneste måde, jeg kunne lokke ham hjem på, og det var kært, at hun gjorde det. Det beviser bare, hvor godt et menneske hun er, lyder det fra Preben Kristensen, der vidste, at kæresten ikke ville sige nej, når det var Mary, der sendte bud efter ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Preben Kristensen og Søren har været sammen i 39 år. (Foto: Mikael Rieck)

Bryllupsfest med i købet

Med i overraskelsen til kæresten lå også, at Preben Kristensen havde sørget for at stable et bryllup på benene, så de kunne blive gift på Sørens runde dag.

Parret har nu været sammen i 39 år, men i mange år var deres forhold en hemmelighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ikke flere royale hunde
Parret har i mange år været tæt på de kongelige, og på et tidspunkt overtog de en gravhundehvalp fra dronning Margrethes kuld. Den blev døbt Erasmus, der siden blev far til Pluto, som døde for fire år siden.
Og nu er der ikke planer om flere firbenede venner hjemme i villaen.
– Vi skal ikke have hund, tror jeg. Man skal tænke sig om i vores alder. Og hvis det endelig skal være, skal det være en gravhund. Men det er hårdt at opdrage den. Det kræver, at man er der hele tiden i fire måneder, men det er ikke til at beskrive, hvor skønne de er, siger Preben Kristensen til SE og HØR. (Foto: Martin Høien)

– Dengang kunne det måske have betydet, at der var roller, jeg ikke kunne få. Det er muligvis ikke rigtigt, men sådan tænkte jeg. Og en anden vigtig faktor var, at i 80'erne kom aids og med den en stigmatisering af homoseksuelle. Og det kan være, at jeg har været for bekymret, men det var virkelig en anden tid. I dag er folk fuldstændig ligeglade, har Preben Kristensen tidligere fortalt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close