Kongelige17. april 2019

Kronprins Haakon skal opereres igen

Den norske kronprins Haakon blev i marts opereret for exostose i øregangen. Nu skal han på operationsbordet igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megal34281_001.jpg
 Foto: MEGA

Kronprins Haakon er endnu en gang på vej på operationsbordet.

Det skriver norsk SE og HØR.

- Jeg har det godt. Det var ikke dramatisk. Det er bare øregangene, der har været snævre, så jeg blev opereret, fortæller Haakon ifølge SE og HØR til NTB og fortsætter:

- Jeg skal have foretaget operationen igen på det andet øre.

Kronprins Haakon blev første gang opereret den 4. marts i år. Operationen foregik på Rikshospitalet i Oslo.

- Hans kongelige højhed Kronprinsen skal i dag, mandag den 4. marts 2019, have foretaget et mindre kirurgisk indgreb for exostose i øregangen, skrev det norske kongehus i forbindelse med det første indgreb.

Exostose er en udvækst på en knogle, der kan forekomme generende, hvis den fx sidder lige under en sene eller en muskel.

Kronprins Haakon er ikke den eneste i den norske kongefamilie, der de seneste år har døjet med helbredsmæssige skavanker.

Også hans hustru, kronprinsesse Mette-Marit, har haft problemer med helbredet.

Sidste år var hun sygemeldt, da hun led af det, man kalder krystalsyge.

Sygdommen opstår, når nogle af de små krystaller i ørets balancesystem forskyder sig, hvilket giver en voldsom følelse af svimmelhed – især når man bevæger sig.

Det er endnu ikke oplyst, hvornår kronprins Haakon skal under kniven igen, men det bliver formentlig i nær fremtid.

Sponsoreret indhold