Krise? Ikke her: Lønfest igen

Mens mange danskere kæmper for at få råd til at betale for deres indkøb, benzin og strøm, så har finansminister Nicolai Wammen lagt op til, at årpengene til kongefamilien næste år skal have endnu et løft.

Ifølge Forslag til finanslov for finansåret 2023, der blev præsenteret i sidste uge, skal apanagen til dronning Margrethe hæves fra 87,8 mio. kr. i år til 91,4. mio. kr. næste år.

Det er en stigning på 3,6 mio. kr. – svarende til et løft på 4,1 procent.

En ydelse på 1,4 mio. kr. til den 78-årige prinsesse Benedikte er inkluderet i dronningens apanage.

Henriks lommepenge

Da prins Henrik i 2018 døde, fortsatte statens udbetalinger til dronningen, som om intet var hændt – selv om cirka otte mio. kr. af dronningens årpenge ifølge finansloven var forbeholdt prinsgemalen.

Årpengene er ikke siden blevet justeret, således at apanagen svarer til én persons økonomi.

Danmarks 82-årige regent hæver fortsat den del, som udgjorde prins Henriks lommepenge.

Med denne besynderlige praksis er der lagt op til, at Benediktes ydelse på 1,4 mio. kr. fortsætter med at ryge ind på dronningens konto, hvis Berleburg-prinsessen afgår ved døden inden Margrethe.

Kronprins Frederik og prins Joachim er heller ikke glemt i Nicolai Wammens regnestykke:

Sammen med dronningens fætter, grev Ingolf, får majestætens sønner et lønløft på knap tre procent.

Vores 54-årige kronprins kan dermed se frem til at modtage 22,3 mio. kr. i 2023 mod 21,4 mio. kr. i år.

10 kilo mere pr. måned

Det svarer til, at Frederiks månedsløn stiger med 75.000 kr. Men han skal jo også forsørge Mary og deres fire børn.

Lillebror Joachim, 53, kan hæve 3,9 mio. kr. fra statskassen næste år. Der er dermed lagt op til, at han får en lønstigning på 10.000 kr. om måneden.

Til gengæld har han gennem flere år yderst sjældent været nævnt i Kongehusets planlægningskalender.

82-årige grev Ingolfs bistand fra det offentlige stiger med omkring 5.000 kr. om måneden. Greven må “nøjes” med 1,9 mio. kr. til næste år.

Grevinde Alexandra, 58, er ude af ligningen. Som et godt eksempel for sønnerne Felix og Nikolai viser hun, at man sagtens kan klare sig selv.

Alexandra har således frabedt sig en ydelse fra staten på 2,7 mio. kr.

Kørt ud på sidespor

Når der skal stemmes om finansloven, så vil nogen folketingsmedlemmer måske undre sig over, at prins Joachim, som bor og arbejder i Frankrig, overhovedet nævnes i regeringens oplæg til finansloven, samt at han tilmed skal have en femcifret lønforhøjelse.

For prins Joachim er de facto ikke en del af kongefamilien mere. Hans mor er godt nok dronning, men det er Frederik og Mary, som langsomt er ved at overtage flere og flere af Margrethes opgaver.

I dag sidder Joachim på et kontor i Paris og er i enhver forstand kørt ud på et sidespor – der er ikke rigtig nogen, der præcist ved, hvad manden laver, bortset fra at det er noget med krig.

Alligevel har staten i 2023 sat 3,9 mio. kr. af til den tidligere landmand.

Den del af finanslovforslaget, der vedrører kongehuset, vil traditionen tro ukritisk blive stemt igennem i folketingssalen. Sådan vil kongefamilien og flertallet af vælgerne nemlig have det.

Kongehusets medlemmer er i øvrigt fritaget for at betale skat af statsydelsen.

Desuden får de refunderet moms af købte varer – dog højst en fjerdedel af apanagen.

I prins Joachims tilfælde svarer det til, at han maksimalt kan få 975.000 kr. i momsrefusion næste år.