Kongelige7. april 2021

Insider afslører: Er dette racisten i det britiske kongehus?

Efter prins Harry og hertuginde Meghan lod sig interviewe af tv-dronningen Oprah, har det sat gang i en vild gætteleg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da prins Harry og hertuginde Meghan i starten af marts lod sig interviewe af tv-dronningen Oprah, trak det to timer lange interview og de efterfølgende usete klip overskrifter verden over.

I interviewet afslørede 39-årige Meghan blandt andet, at der i kongehuset var "bekymringer omkring og samtaler om, hvor mørk i huden han (deres søn Archie, red.) ville være, når han blev født".

Og i et klip, der efterfølgende blev offentliggjort, forklarede Harry, 36, også, at racisme bar en stor del af skylden for, at han og Meghan så sig nødsaget til at forlade det britiske kongehus og Storbritannien.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega638987_034.jpg
 Foto: MEGA

Meghan og Harry smed en række betændte emner på bordet i deres Oprah-interview. Foto: MEGA

De yderst kontroversielle udmeldinger om, at der var bekymring om, hvor mørk i huden hertug-parrets søn ville blive, satte efterfølgende gang i den helt store gættekonkurrence: Hvem i det britiske kongehus havde ladet så dybt en upassende kommentar falde?

Kort efter interviewet slog Oprah fast, at det ikke var dronning Elizabeth og prins Philip, der var de skyldige, og nu kommer en anden insider og kaster nyt lys på sagen.

blev misforstået

Lady Colin Campbell, der har udgivet otte bøger om det britiske kongehus, fortæller i sin podcast "Chatting with Lady C", at det er prinsesse Anne, 70, dronning Elizabeths datter og prins Harrys faster, der er kommet med kommentarerne - men at de slet ikke omhandlede race og hudfarve.

- Harry besluttede sig for, at den mindste antydning om kulturforskel omhandlede hudfarve. Hun (Anne, red.) havde bekymringer omkring de katastrofale følger, det ville få, hvis man tillod nogen af den slags, rent karaktermæssigt, ind i familien, så ville det ikke kun skabe problemer for dem, men også for børn, der blev født ind i unionen, forklarer Lady C, der hentyder til sine kilder inden for hoffet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosfive619808.jpg
 Foto: MEGA

Lady Colin Campbell har trukket på sin insiderviden og hævder nu, hun har svaret på det spørgsmål royale fans har stillet sig selv den seneste måned. Foto: MEGA

- Harry løb straks til Meghan med indsigelserne, og Meghan gjorde dem til et våben med grobund i hudfarve. Vi ser på to personer, som er meget ivrige efter at se efter fejl, hvor der uden tvivl ikke er nogen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotos868166.jpg
 Foto: MEGA

Her ses prinsesse Anne og prins Harry sammen tilbage i 2017. Foto: MEGA

Kulturforskelle

Lady Colin Campbell hævder, at det var de store kulturforskelle mellem Storbritannien og USA, der vakte bekymring hos prinsesse Anne:

- Der var ikke nogle bekymringer omkring Meghans hudfarve. Prinsesse Anne var rigtig nok bekymret for, at hvis brylluppet fandt sted, og der kom børn, så ville det skabe store problemer. Ikke på grund af Meghans hudfarve, men fordi Meghan var stålsat på ikke at ville anerkende de kulturelle forskelle, forklarer hun og tilføjer, at Meghan ikke havde respekt for den institution og den familie, hun giftede sig ind i.

- Meghan og Harry har brugt en kærlig fasters ægte bekymring, selvom de ved, hun er helt nede på jorden, erfaren, ydmyg, intelligent og fornuftig. Ingen er skyldig, når det kommer til racisme. Men prinsesse Anne stod forrest i "gift dig ikke med den pige, hun er upassende. Hun passer ikke til landet, hun passer ikke til jobbet"-koret. Og det viste sig jo at være sandt. Jeg tror, det er vigtigt, det kommer frem, før det bliver lavet om til et våben af en anti-establissement, anti-monarkisk organsation, som vil spinne ting i den forkerte retning for at fremme deres agenda, lyder det yderligere.

Sponsoreret indhold