Kongelige 25. august 2021

Hyklerisk Prins Harry ser stort på klimaet

Prins Harry fløj forleden med privatfly på trods af hans udmelding om, at klimaforandringerne er et presserende problem
(Foto: Ritzau Scanpix)

I maj sagde han, at klimaforandringerne er et af de mest presserende problemer i verden.

Derfor møder Prins Harry nu kritik for at flyve med privatfly i stedet for at spare på CO2-udledningen.

- Det er enormt hyklerisk, når man tænker på hans snak om klimaforandringer. Harry ser ud til at se sig selv som en, der guider resten af verden, og at hans egen adfærd ikke er relevant, skriver den royale korrespondent Tom Quinn.

Foto: MEGA

Prins Harry er fortaler for miljøet. Men hans adfærd afspejler det ikke helt. Foto: MEGA

Udmeldingen om klimaforandringerne kom i Oprah Winfreys tv-serie "The Me You Can't See" på Apple TV+, men sidste torsdag syntes prinsen altså ikke, at det var et mere presserende problem, end at han kunne rejse med en rig vens privatlfy fra Aspen i Colorado til sit mansion i Santa Barbara, Californien.

Turen tog to timer og fandt sted efter en velgørenhedsturnering i polo, hvor Prins Harry var vært.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Velgørenhed: Super.

Privatfly? Ikke så super. Hverken for klimaet eller for Prins Harrys image, viser det sig ikke overraskende.

The Daily Mails Dan Wootton kritiserer også prinsen og skriver, at man bør ignorere hans miljøaktivisme, fordi Harry er en hykler.

Se hans tweet her:

Prins Harry blev allerede i 2019 kritiseret for sine rejser med privatfly, da han over en periode på kun 11 dage fløj med privatlfy fire gange. En af gangene skulle han til Sicilien for at tale om klimaforandringer på en konference med Google.

Sponsoreret indhold