Her er Frederik og Joachims fremtid som A- og B-prinsen

Det har ikke været en hemmelighed på noget tidspunkt.
Siden sin fødsel har kronprinsens skæbne været beseglet: Den dag hans mor dør – eller vælger at abdicere – skal Frederik være konge af Danmark.
Modsat lillebror Joachim.
I barndommen og ungdommen var der ikke den helt store forskel på de to brødres tilværelse.
Men efterhånden som tiden sig nærmer, er det tydeligere og tydeligere, at kronprins Frederik og kronprinsse Mary tager tilløb til at sætte sig på tronen – for alvor.
For eksempel da Japans kronprins Naruhito for nylig gæstede landet, hvor kronprins Frederik tog imod ham med et gevaldigt kronprinsekram midt på landingsbanen i lufthavnen.

Dronning Margrethe leder blidt, men bestemt, sin førstefødte ind i kongegerningen (Foto: Mikael Rieck).
Og kronprinsesse Mary har tydeligvis været i intensiv dronningelære og kan efterhånden føre sig frem som en rigtig landsmoder, både hvad angår påklædning, stil og kropslig fremtræden.
I modsætning til sin storebror, der øver sig på at være konge, er prins Joachim i fuld gang med at leve det gyldne liv som jetsetter og levemand.
For mens kronprins Frederik mere og mere køres i stilling som regent for landet, lever prins Joachim i stadig højere grad det sorgløse liv med sine venner i samfundets højeste lag.

Og selv om både prins Joachim og prinsesse Marie til fulde lever op til de ydre rammer og kravene til et prinsepar, er der klar forskel på de officielle opgaver, de løser, og de sammenhænge, de optræder i.
Prins Joachim nyder tilværelsen med vaskeægte aristokratiske fritidssysler såsom jagt og racerkørsel i klassiske sportsvogne.
For ikke at glemme et rigt socialt liv i selskab med sin glamourøse vennekreds.
Og prinsesse Maries officielle pligter blegner også noget i forhold til kronprinsessens, hvilket de også bør, hvis der skal være forskel på den rolle, som henholdsvis Danmarks første- og andet-prinsepar skal spille.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.