Hele verden måber over Henrik

(Foto: Thomas Laursen)

"Danmarks prins Henrik ville være konge. Så han protesterer i al evighed". Så dramatisk lyder historien om den historiske kovending, som prins Henrik har taget i spørgsmålet om, hvor han vil stedes til hvile, når den tid engang kommer, i et af klodens største internationale medier, New York Times.

Og den anerkendte, amerikanske avis er bestemt ikke det eneste udenlandske medie, der har opdaget, at der er sket noget mærkværdigt i det lille kongerige Danmark.

"Den danske dronnings bitre mand, prins Henrik, nægter at dele grav med hende," skriver Daily Mail i deres overskrift, der kalder den 83-årige prins "verdens sureste kongelige".

Også svenske og norske medier interesserer sig for kongefamiliens skærmydsler om graven, der allerede er lavet, og har kostet 29 millioner kroner.

- Franskfødte prins Henrik holder vist aldrig op med at chokere og skabe skandale - og dermed sætte sin hustru, dronningen, i forlegenhed foran hele verden, citerer den norske avis VG kongehusekspert Kjell Arne Totland for at sige.

Også i Frankrig er man optaget af den franskfødte prins' nyeste påfund. Her omtaler det store nyhedsbureau AFP nyheden og konstaterer, at prinsens særlige personlighed "aldrig har vundet danskernes hjerter".

Prinsen har mange gange surmulet over sin manglende konge-titel.

Se flere billeder af den sarkofag, som prinsen ikke kommer til at bruge i galleriet herunder.

dronning margrethe og prins henrik

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close