Grevinde Alexandra: Modeljob er ikke en karrierevej

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Prins Nikolai er nyudklækket student, og inden længe starter han på uddannelsen som reserveofficer. Få dage inden sin afsluttende eksamen på Herlufsholm Skole i Næstved trak han overskrifter, da han åbnede et af årets mest hypede modeshows i Paris hos modehuset Dior.

Karrieremuligheder er der altså nok af for prinsen med de gode gener.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Med solbriller og uden krøller var prinsen næsten ikke til at genkende, da han for nylig gik modeshow for Dior. (Foto: All Over Press)

Nikolai begyndte sin modelkarriere tidligere på året, da han fik debut på catwalken for Burberry, men selv om det lader til, at han for alvor har bidt sig fast i toppen af den internationale modelverden, så er det kun for en periode, forsikrer den royale lejr.

– Nikolai holder fast i, at han skal ind til militæret som planlagt. Dior er ikke hvem som helst at gå model for, men det er ikke en karrierevej.

– Det er tænkt som en måde, han kan tjene lidt penge på, mens han er under uddannelse, lyder det fra grevinde Alexandras private sekretær Helle von Wildenrath Løvgreen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: All Over Press)

Fejret af stjerner

Der var ellers nok at blive begejstret over i Paris.

For mens vores danske prins spankulerede frem og tilbage i sit fremtidstøj, så megastjerner som Kate Moss, Naomi Campbell, Lenny Kravitz og A$AP Rocky samt ”Twilight”-skuespilleren Robert Pattinson med fra første række.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bonjour, monsieur Nikolai! Victoria Beckham, Kate Moss og rockstjernen Lenny Kravitz fulgte med i prinsens modeshow.  (Foto: All Over Press)

Karriere eller ej. Uanset hvad er Dior-catwalken endnu et spændende modeljob for den unge Nikolai, der siden sin modeldebut i februar blandt andet også har optrådt som forsidemodel på modemagasinet Dust.

Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close