Kongelige2. januar 2024

Ekspert slår fast: Prins Christian får apanage før tid

Den 14. januar får prins Christian sig en ny titel, og med den kommer der til at følge penge med, vurderer kongehusekspert Jakob Steen Olsen
Prins Christian bliver til kronprins Christian den 14. januar.
Prins Christian bliver til kronprins Christian den 14. januar.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: 344 danskere spillede på at dronning Margrethe ville ”abdicere”: Men de får ikke en krone

Nytårstalen sidste år var markant anderledes, end den har været det seneste halve århundrede.

For symbolet på Danmark, hendes majestæt dronning Margrethe den 2., afslørede sin abdikation.

Døden skulle for første gang i næsten 900 år ikke bestemme, hvornår vi i Danmark skulle have et tronskifte. Den beslutning tog Margrethe selv, og søndag den 14. januar bliver kronprins Frederik forvandlet til kong Frederik X.

Og han er ikke den eneste, der sker ændringer hos. Også Frederiks søn prins Christian får sig en ny titel.

Han bliver kronprins Christian, hvilket betyder, han ikke længere blot er tronarving, men tronfølger.

Danmarks kommende konger.
Danmarks kommende konger.
 Foto: Mikael Rieck

Med den nye titel kommer der også nye ansvar. Fra den 14. januar får vores kommende kronprins f.eks. en fast plads i Statsrådet – og med flere royale opgaver, følger der penge med, vurderer kongehusekspert og skribent på Berlingske Jakob Steen Olsen.

- Kongehuset kommer til at bryde det, de egentlig sagde til prins Christians 18-års fødselsdag. Her blev det gjort tydeligt, at prinsen først skulle have apanage, når han fyldte 21 år, fortæller Jakob Steen Olsen til SE og HØR og fortsætter:

- Men det tror jeg ikke på, nu hvor der sker så store ændringer i Kongehuset. Situationen er simpelthen en anden.

Jakob Steen Olsen er 57 år gammel og Berlingskes royale kommentator.
Jakob Steen Olsen er 57 år gammel og Berlingskes royale kommentator.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Hvornår tror du, han får apanage fra?

- Jeg ved det ikke, men min vurdering er, at det ville være rimeligt, hvis Kongehuset søgte en form for begrænset apanage. Han bliver jo nummer to i hierarkiet.

Ifølge Jakob Steen Olsen kommer der altså ikke til at gå tre år, før prins Christian får apanage - snarere tre uger.

Beløbet kan Jakob Steen Olsen ikke komme nærmere heller, og det kan Kongehusets presse heller ikke, da SE og HØR henvendte sig.

Sponsoreret indhold