Kongelige24. april 2024

Efter sikkerhedsbrist under dansk kongelig fest: Han er IKKE vores journalist

Nordmand udgave sig for at være journalist og sneg sig ind til prins Christians 18-års fødselsdag – nu afviser mediet enhver forbindelse til den falske journalist
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I baggrunden for live-sendingen på BILLED-BLADET kan man her se den unge mand i fuld gang med at spille rollen som journalist. Det er han bare ikke.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Derfor havde dronning Sylvia et blodrødt øje

En nordmand skabte mandag aften overskrifter af den mere ubehagelige slags, da det kom frem, at han sidste år sneg sig ind til daværende prins Christians 18-års fødselsdag. Det skete ved at påstå, han var journalist.

Helt som da han få dage tidligere gjorde det samme til en prominent festlighed i Norge, viser det sig nu, at det international medie Vogue Scandinavia blev misbrugt af ham til at narre sig ind. Og her afviser man ifølge Ekstra Bladet enhver forbindelse til den falske journalist.

"Dette er en meget uheldig situation, hvor en mand fejlagtigt hævdede at være tilknyttet Vogue Scandinavia for at infiltrere en prestigefyldt begivenhed."

"Denne mand er på ingen måde tilknyttet Vogue Scandinavia," skriver Maria Ehrnvall, der er Head of Growth and Marketing i Vogue Scandinavia, i en mail til avisen.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-22/Fest-sneg-ind-%286%29.png
Bag de to journalister fra Billed-Bladet var den unge mand meget interesseret i de mange fine gæster, som han også tog billeder og video af, selvom han på ingen måde var journalist eller fotograf.
 Foto: Skærmdump fra LIVE-udsendelse på BILLED-BLADET

Hændelsen, som fandt sted i oktober, efterlader fortsat mange spørgsmål om, hvordan det var muligt for manden at omgå den høje sikkerhed og deltage i den royale fejring. Og hvordan han med falske papirer er lykkedes med at placere sig i presseområdet og udgive sig for at være en del af mediegæsterne.

Den norske avis Dagbladet, der står bag afsløringen, fortæller dog, at manden tidligere har været involveret i sager om blandt andet groft bedrageri og hvidvaskning, men har fået sagerne henlagt på grund af tvivlen om hans mentale tilstand.

Også hans advokat, Viktoria Westrum fra Elden Advokatfirma, at den unge mand ikke har fået en sag på halsen.

- Vores klient er, så vidt vi ved, ikke sigtet for noget strafbart forhold i denne forbindelse, hverken i Norge eller Danmark, siger hun.

Både hun og den unge mand vil intet sige om, hvad han så lavede til blandt andet den kongelige fødselsdag i København, når han ikke er journalist for det medie, han sagde, han var mødt op for.

Kongehuset i Danmark er på samme måde helt tavs, mens man hos PET afviser, at der er noget med deres håndtering af sikkerheden.

"PET har et tæt og godt samarbejde med kongehuset om sikkerhed og personbeskyttelse, men PET kommenterer ikke konkret på, hvordan disse sikkerhedsopgaver udføres."

"Vi kan dog oplyse, at det pågældende arrangement - efter PETs opfattelse - fandt sted i trygge og sikre omgivelser," skriver tjenestens presseenhed i en mail om sagen til Dagbladet.

SE og HØR har som Dagbladet.no valgt at anonymisere den unge mand, da der er tale om en psykisk syg person.

Tobak og teenagehygge

Sponsoreret indhold