Kongelige11. februar 2019

Far deler dybfølt brev fra Meghan: Du har knust mit hjerte i en million stykker

Thomas Markle, hertuginde Meghans far, deler et dybt personligt brev fra datter til far
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-thomas_0.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghans far, 74-årige Thomas Markle, har gang på gang ydmyget hende i medierne.

Allerede inden Harry og Meghans bryllup den 19. maj jokkede hendes far gevaldigt i spinaten: Det hele startede med, at faderen lige inden brylluppet blev taget i at iscenesætte billeder med en paparazzi-fotograf.

Senere gav faderen for første gang nogensinde et TV-interview, hvor det efterfølgende viste sig, at han havde modtaget penge for at stille op foran kameraet.

Derefter fik prins Harry så med grovfilen i et interview med britiske Daily Mail, og i december bragte han sin royale datter i fedtefadet, da han fortalte, at Meghan delte marihuana ud til sin gæster, da hun blev gift for første gang.

Og nu er den så gal igen med hertugindens far.

Thomas Markle har nemlig delt et dybt personligt brev, som Meghan har skrevet til sin far, med britiske Daily Mail.

I det fem sider lange brev tigger Meghan sin far om ikke konstant at tale over sig i pressen.

- Far, det er med tungt hjerte, jeg skriver dette. Jeg forstår ikke, hvorfor du har valgt denne sti og vender det blinde øje til al den smerte, du er skyld i, indleder hun det håndskrevne brev, som hun sendte til sin far i august.

- Dine handlinger har knust mit hjerte i en million stykker - ikke bare fordi du har været skyld i unødvendig og uberettiget smerte, men også fordi du har valgt ikke at fortælle sandheden, men bliver ført som en dukke. Det er noget, jeg aldrig vil forstå, skriver hun.

I brevet trygler Meghan sin far om at holde sig fra pressen.

- Hvis du elsker mig, som du fortæller pressen, du gør, så vær sød at stoppe. Lad os leve vores liv i fred. Stop med at lyve, stop med at forvolde så meget smerte, stop med at udnytte mit forhold til min mand, fortsætter hun i brevet.

- Jeg kan se, at du er så langt nede i kaninhullet, at du føler, at der ikke er nogen vej ud, men hvis du tager et øjeblik og tænker dig om, så vil du se, at leve med en ren samvittighed er mere værd end nogen betaling i verden, lyder det fra datter til far.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_9685436iy.jpg
 Foto: MEGA

Meghans far kom ikke til hendes bryllup, og det endte derfor med at være prins Charles, der fulgte hende et stykke ned af kirkegulvet. Foto: MEGA

Inden Harry og Meghans bryllup hævdede Thomas Markle, at han skulle opereres i hjertet, og han meddelte derfor sin datter, at han ikke kunne komme til brylluppet.

- Du fortalte pressen, at du havde ringet til mig og sagt, du ikke kom til brylluppet - det skete ikke, for du ringede aldrig, skriver Meghan til sin far.

- Jeg har altid kun elsket, beskyttet og forsvaret dig, ydet dig finansiel støtte, bekymret mig om dit helbred, lyder det i brevet.

- Så da jeg i bryllupsugen hørte via tabloidmedierne, at du havde fået et hjerteanfald, så var jeg forfærdet... Jeg tiggede dig om at tage imod hjælp - vi sendte nogen til dit hjem... og i stedet for at tale med mig og tage imod denne eller nogen form for hjælp, så stoppede du med at svare på telefonen og valgte kun at tale gennem tabloidmedierne, lyder det skuffet fra Meghan.

Sponsoreret indhold