Kongelige21. maj 2018

Meghan Markle talte ikke med sin far på bryllupsdagen

Der var ingen kontakt mellem Meghan Markle og Thomas Markle Sr. på bryllupsdagen i lørdags
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9685471d.jpg
 Foto: All Over Press

Hun havde sikkert mange ting at se til lørdag, da hun skulle op ad kirkegulvet for at blive gift med prins Harry.

Hun blev fulgt op ad kirkegulvet af prins Charles, men i virkeligheden var det hendes far, Thomas Markle Sr., der skulle have haft den ære.

Thomas Markle Sr. blev dog nødt til at melde fra, da han i sidste uge gennemgik en hjerteoperation.

Nu fortæller flere amerikanske medier, at Meghan Markle slet ikke talte med sin far på bryllupsdagen. Heriblandt US Weekly.

I stedet for at være til stede i kirken lørdag, så Thomas Markle Sr. med hjemmefra sofaen.

Det har han fortalt til TMZ.

- Min baby ser så smuk ud, og hun ser meget glad ud. Jeg ville ønske, at jeg var der og jeg ønsker dem al kærlighed og lykke, fortalte Thomas Markle Sr. til TMZ lørdag eftermiddag.

Thomas Markle Sr. så vielsen i Californien, hvor han lige nu er ved at komme sig ovenpå sin hjerteoperation.

Da det kom frem, at Meghan Markles far ikke ville være til stede ved lørdagens bryllup, udsendte hun en pressemeddelelse, hvor hun ønskede, at man ville give hendes far fred.

- Desværre kommer min far ikke til at være med til brylluppet. Jeg har altid holdt af min far og håber, at han kan få den fred, han har brug for, så han kan fokusere på sit helbred, lød det i udtalelsen fra Meghan Markle.

- Jeg vil gerne takke alle, som er kommet med storsindede og støttende beskeder. I skal vide, at Harry og jeg ser frem til at dele vores specielle dag med jer på lørdag, tilføjede hun i den korte udtalelse.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Harry og Meghans bryllup må have været en hver lille piges drøm.

SE og HØR har samlet de største højdepunkter fra vielsen her.

Hun strålede i sin kjole, da hun gik ned ad kirkegulvet i St. George's Chapel i Windsor - den selvsamme kirke, hvor prins Harry blev døbt.

Hendes kjole var designet af den britiske designer Clare Waight Keller, der sidste år blev designer for det franske modehus Givenchy. Tidligere har hun designet for det britiske modehus Pringle of Scotland, franske Chloé og nu Givenchy.

Kjolen var i et meget enkelt, klassisk design kreeret i silke med en bådudskæring.

- Kjolen repræsenterer en tidløs minimal elegance, som referer til forskrifterne for det ikoniske hus Givenchy og viser det fine håndværk, som den verdenskendte parisiske couture-skaber stiftede i 1952, lød det i en pressemeddelelse fra det britiske kongehus.

Se billeder fra Harry og Meghans karettur i galleriet herunder

Harry og Meghan i karet gennem Windsor

Sponsoreret indhold