Kongelige2. april 2019

Det er stadig et KÆMPE mysterium

17 år efter at dronning Elizabeths mor, Lady Elizabeth Angela Marguerite Bowes-Lyon, døde, er der stadig tvivl om, hvor hun egentlig blev født henne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160718-140811-4-1430x995we.jpg
 Foto: RitzauScanpix

Dronning Elizabeth kan senere på måneden fejre sin 93 års fødseldag, og alt tyder på, at hun har arvet sin mors gode gener.

Lady Elizabeth Angela Marguerite Bowes-Lyon eller bare Dronningemoderen, som Elizabeths mor blev kaldt, blev nemlig hele 101 år gammel, inden hun døde tilbage i 2002.

17 år efter Dronningemoderens død, er der dog stadig et spørgsmål, der ikke er blevet besvaret.

Det har nemlig altid været et mysterium, hvor hun blev født henne i England, og i forbindelse med hertuginde Meghans snarlige fødsel, er spørgsmålet igen blevet bragt op i de britiske medier.

Ifølge britiske Express var der nemlig rod med Lady Elizabeths fødselsattest.

Hendes fødselsattest, der altså blev skrevet for 119 år siden, blev nemlig først skrevet seks uger efter selve fødslen.

Dronningemoderen fortalte altid, at hun var blevet født i London, men på hendes fødselsattest står der, at hun er født i Hertfordshire, der ligger nord for London.

I bogen "Elizabeth, the Queen Mother: A Twentieth Century Life" fra 1999, bliver der dog spekuleret i, om det hele er gået lidt for stærkt, da Dronningemoderen kom til verden.

Forfatteren bag bogen, Grania Forbes, skriver nemlig, at Lady Elizabeth allerede havde otte søskende, da hun kom til verden, og så kan der jo godt være røget lidt detaljer i svinget. Det skriver E!Online.

Men det er heller ikke sikkert, at Lady Elizabeth er blevet født på et hospital med sundhedspersonale i nærheden.

En anden bog, der handler om Dronningemoderen giver nemlig et lidt andet og mere utraditionelt billede af fødslen.

I "Elizabeth: The Queen Mother", der er skrevet af Hugo Vickers, er Dronningemoderen nemlig citeret for at sige:

- Jeg kan være blevet født på bagsædet af en taxa.

Den historie kan meget vel være sand. For ifølge Express, så ville Dronningemoderens fødested være kendt, hvis hun var blevet født på et rigtigt hospital.

Dronningemoderen var dronning af Storbrittanien i perioden 1936 til 1952 imens hendes mand levede.

Det var først efter gemalens død, at hun fik tilnavnet Dronningemoderen. Det blev gjort for at kunne skelne mellem den nuværende dronning Elizabeth og Lady Elizabeth.

Den nuværende dronning Elizabeth har siddet på tronen i England i 67 år. Bliver hun ligeså gammel som sin mor, er der en del år tilbage at tage af, inden tronen skal gives videre til prins Charles.

Sponsoreret indhold