Meghan sat på plads af dronning Elizabeth inden brylluppet

Hertuginde Meghan havde udset sig noget helt bestemt til sit bryllup den 19. maj, men det blev et nej fra dronningen.

Hertuginde Meghan havde udset sig noget helt bestemt til sit bryllup den 19. maj, men det blev et nej fra dronningen.

Foto: MEGA

Det er ikke mange, der tør stå i vejen for en "bridezilla", men når man er Storbrittaniens dronning, så er det måske en anden sag. 

Britiske The Sun kan fortælle, at den 92-årige monark måtte sætte Meghan Markle, som hun dengang hed, på plads inden hende og prins Harrys bryllup den 19. maj. 

Balladen opstod angiveligt, fordi Meghan havde udset sig et bestemt diadem, som hun ønskede at bære på sin bryllupsdag. 

Diademet var udsmykket med smaragder, men beskeden fra kongehuset var, at det hovedsmykke, Meghan havde udset sig, ikke kunne komme på tale, fordi man ikke vidste, hvor det kom fra. 

- Meghan var opsat på at bære et diadem med smaragder, og prins Harry blev rasende, da de fik at vide, at det ikke var muligt at bære det, fortæller en royal kilde til The Sun.  

Kongehusets bekymring var angiveligt, at diademets oprindelse kunne skabe kontroverser. 

- Diademets oprindelse kunne ikke fastsættes. Der var bekrymring over, at det oprindeligt kunne stamme fra Rusland, forklarer The Suns kilde. 

Prins Harry prøvede angiveligt at overtale dronning Elizabeths ansatte til at udlevere det ønskede diadem, men det kunne der ikke blive tale om. 

- Der var en meget ophedet debat, som gjorde, at dronningen måtte tale med Harry. Hun sagde: "Meghan kan ikke få, alt hvad hun vil have. Hun får det diadem, som hun får af mig", fortæller insideren. 

Meghan har tidligere været gift, og det fik også den meget traditionelle dronning til at betvivle en række af brudens valg. 

- Dronningen satte spørgsmål ved, om Meghan nu også havde brug for et slør på bryllupsdagen, taget i betragtning af, at det var hendes andet ægteskab, afslører kilden. 

- Beskeden fra dronningen var, at Meghan i den grad skulle overveje, hvordan hun talte til personalet, og hun skulle respektere familiens protokoller, røber den royale insider. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Meghan strålede om kap med sit diadem på sin bryllupsdag. Foto: MEGA

På sin bryllupsdag endte Meghan med at bære dronning Marys diamant-diadem, som blev udlånt af dronning Elizabeth. Det er lavet i 1932. 

Over for The Sun påpeger den royale kilde, at Meghans fortid som skuespiller kan være det, der skaber gnidninger med det meget strikse kongehus. 

- Meghan kan være vanskelig, medgiver kilden.

- Hun har meget høje krav og er vant til at arbejde i et Hollywood-miljø, lyder yderligere. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close